Helsingør

Foto: Daniel Overbeck

Et overflødighedshorn af historie, seværdigheder og autenticitet.
Helsingør er en sprudlende og moderne kulturby med dybe rødder i historien.

Helsingør, eller Elsinore, er verdenskendt for Kronborg, Shakespeares Hamlet og Øresundstolden, som var grundlag for byens velstand i mere end 400 år.

I nyere tid var Helsingør Skibsværft byens omdrejningspunkt – i dag er det ombygget til Kulturværftet, et dynamisk kulturhus med koncerter, teater, festivals, et hovedbibliotek og et værftsmuseum.

I Kulturhavn Kronborg finder du udover slottet og Kulturværftet det arkitektonisk spændende M/S Museet for Søfart. Havnen forbinder det gamle renæssanceslot med Helsingørs bykerne, hvor velbevarede historiske huse med hyggelige baggårde ligger side om side med et væld af butikker, caféer og restauranter.

 

Helsingør med båd

Søfart er en del af Helsingørs dna. Du kan tage bilfærgen med ForSea over Øresund til Helsingborg, eller Sundbussen, som medtager gående og cyklende passagerer. Kommer du sejlende i egen båd, er her gode faciliteter.

Læs mere