VisitNordsjælland

Dronningmølle – familievenlig badeby

Dronningmøllebugten har kilometervis af skøn familievenlig badestrand, men også spændende kulturoplevelser som Rudolph Tegners Museum & Statuepark i baglandet.

Mellem Hornbæk og Gilleleje strækker Dronningmøllebugten sig i en blid bue med en vidunderlig lang, familievenlig badestrand. Vandet bliver kun langsomt dybt, så stranden er perfekt til småbørn der kan lege i de små indsøer og lavvandede pools. Slå jer ned på den brede, finkornede sandstrand eller find jeres egen gryde i klitterne – og nyd lange, afslappede feriedage i sommersolen.

Fra stranden kan du vandre ind i land gennem en bred, grøn smeltevandsdal til det fredede natur- område Rusland, hvor Rudolph Tegners Museum & Statuepark ligger.

Går du langs stranden mod Gilleleje, kommer du til Munkeruphus, et spændende kunstudstillingshus, som har fingeren på pulsen med hensyn til kunst og design.

Hop på cyklen og besøg Esrum Kloster få km. syd for Dronningmølle. Klostret var i middelalderen en magtfaktor i Norden, i dag er det en moderne oplevelses attraktion som er spændende at besøge for hele familien.  

Shopping i Dronningmølle By
Foto: Nikolaj Danielsen
Shopping i Dronningmølle By
Foto: Nikolaj Danielsen

Bag stranden venter store oplevelser

Hvad enten du elsker kultur, vandring, at fiske eller shoppe, så har Dronningmølle det hele. Her får du vores bedste tips til udflugter til vands, til lands og i luften i den familievenlige badeby, som er kendt for sin vidunderlige hvide sandstrand og smukke statuepark.

Læs mere
Esrum Kloster

7 oplevelser på Esrum Kloster

Foto: Daniel Villadsen

Her kan du bo godt i ferien

Mennesker er forskellige - nogle vil sove komfortabelt i en blød seng, mens andre elsker at mærke naturens nærhed på en luftmadras under teltdugen. Du kan få det som du vil ha' det i Dronningmølle. Her er en dejlig strandcamping, hvor der også udlejes hytter, du kan sove med kameler og så er der mulighed for at leje sommerhus gennem flere forskellige bureauer. 

Tid til nydelse

Jordbær og hindbær med himmelsk smag, hjemmelavet is af de allerbedste råvarer og sprøde økologiske grøntsager fra den lokale landmand. Så bliver det ikke meget bedre. Og husk: Du skal være god ved dig selv - også i ferien!

Praktisk information

Her finder du nyttig information til planlægning og brug under din ferie i Dronningmølle 

Find åbningstider på turistinformationen, planlæg din ferie, se kort over byen, hvordan kommer man rundt med offentlig transport, læs VisitNordsjællands feriemagasin, find en blå flag strand og hvor lejer man en cykel?