©  Foto:

Danmarks første offer for cancelling? Se portrætudstillingen på Frederiksborg Slot

Opdag Christian Albrecht Jensens imponerende portrætkunst i udstillingen 'Elsket og udskældt' på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. Betragt portrætter af prominente figurer som Hans Christian Andersen og N.F.S. Grundtvig, mens du udforsker årsagerne til Jensens efterfølgende udstødelse fra kunstkredse.

Det begyndte så godt

I udstillingen ‘Elsket og udskældt’ på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum kan du se de mere end 100 værker, som portrætmaleren Christian Albrecht Jensen malede i første halvdel af 1800-tallet.

I store dele af sin samtid var Christian Albrecht Jensen anset som en af Danmarks bedste portrætmalere og hans kunst blev hyldet og beundret. Se de smukke værker, der viser, hvordan portrætkunst kan vække folk til live og vise deres særlige personlighedstræk.

Læs mere om udstillingen på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

Som at vandre gennem danmarkshistorien

Som sagt var Christian Albrecht Jensen en meget berømt og eftertragtet portrætmaler i sin samtid. Derfor fik han lov at portrættere nogle af datidens vigtigste og mest indflydelsesrige personer. At gå rundt mellem værkerne er som at træde ind i selve danmarkshistorien.

For eksempel portrætterede Christian Albrecht Jensen kendte og betydningsfulde mennesker som Hans Christian Andersen, Christoffer Wilhelm Eckersberg, Adam Gottlob Oehlenschläger og N. F. S. Grundtvig.

Besøg Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

Det endte med udstødelse

Berømmelsen - og dermed bestillingerne på nye malerier - varede dog ikke ved for Christian Albrecht Jensen. Selvom han forsøgte både at tage til udlandet og at ændre på sin malestil, så han sig til sidst nødsaget til helt at opgive at male.

Det var særligt en krads kritik fra kunstanmelderen N.L. Høyden og Christian Albrecht Jensens egne politiske holdninger, der fik ham udstødt fra de fine kredse. Oplev udstillingen på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum og se, om du kan forstå, at han blev frosset ude, eller om du er helt uenig.