Fredensborg – Slotsbyen ved Esrum Sø
Midt mellem Hillerød og Helsingør finder du Fredensborg – en charmerende slotsby, hvor det royale og det lokale liv smelter sammen. Her troner Fredensborg Slot som byens naturlige midtpunkt, omgivet af en af Danmarks smukkeste slotshaver og med udsigt til Esrum Sø.
Men Fredensborg er meget mere end sit slot. På få minutter til fods bevæger du dig fra de historiske omgivelser ved slottet til byens hyggelige gågade, hvor butikker, caféer og spisesteder ligger side om side. Her kan du shoppe, nyde en god frokost eller bare mærke den afslappede stemning i den levende slotsby.
Kombinér en tur i slotshaven med en sejltur på søen, en gåtur i skoven eller et stop i byens små specialbutikker – og oplev, hvordan det royale Fredensborg også er en by fuld af liv, smag og nærvær.
Fredensborg Slot, Slotspark og vagtskifte
Fredensborg er en historisk slotsby med en helt særlig atmosfære, hvor natur, kultur og kongelige traditioner går hånd i hånd. Byens naturlige samlingspunkt er Fredensborg Slot, smukt placeret ved bredden af Esrum Sø og omgivet af en imponerende slotshave.
Her kan du gå på opdagelse i Danmarks største barokhave, som efter en omfattende restaurering har opnået international anerkendelse. De sirligt anlagte alléer, skulpturer og udsigter gør haven til en oplevelse i sig selv – uanset årstid.
Et af de mest unikke steder i haven er Nordmandsdalen med sine 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere, der giver et fascinerende indblik i datidens liv og historie.
Slotshaven er altid åben, men slottet og kongefamiliens reserverede have, urtehave og orangeri er kun åbne i forbindelse med omvisninger i juli måned.
Fredensborg er kort sagt et sted, hvor historien lever – og hvor du som besøgende får lov til at komme helt tæt på.
Madoplevelserne
I Fredensborg er gode madoplevelser aldrig langt væk. Fra de kongelige omgivelser ved slottet til den hyggelige gågade i centrum finder du et varieret udvalg af spisesteder, hvor kvalitet og atmosfære går hånd i hånd.
Tæt ved Esrum Sø ligger Restaurant Skipperhuset med sin unikke udsigt over vandet og slotshaven – et oplagt sted at nyde frokost eller middag i naturskønne rammer. I byen byder Fredensborg Store Kro på stemningsfulde oplevelser, hvor klassiske retter og gode råvarer er i fokus.
Er du på udkig efter noget mere uformelt, kan du lægge vejen forbi Country Market, hvor den hyggelige stemning og enkle serveringer indbyder til en pause midt i bylivet. Og ingen tur til Fredensborg er helt fuldendt uden et stop hos Sørup Is og Kaffestue – perfekt til en sød afslutning efter en dag med oplevelser.
Uanset om du er til frokost med udsigt, middag i historiske rammer eller en hurtig kaffe og is i solen, byder Fredensborg på smagsoplevelser, der passer perfekt ind i en dag i den charmerende slotsby.
Fra slot til shopping – oplev Fredensborgs byliv
Kun få minutters gang fra Fredensborg Slot åbner byen sig med hyggelige shoppingmuligheder og en afslappet stemning. Tag en slentretur ad Jernbanegade, der forbinder slottet med bymidten, og oplev et levende handelsliv med alt fra specialbutikker til dagligvarebutikker.

Kig ind i de små butikker og find lokale fristelser eller noget særligt at tage med hjem. Drej også forbi Slotsgade, hvor du går blandt smukke, historiske huse og grønne haver – og måske fristes til et stop ved den stemningsfulde Fredensborg Store Kro.
I Fredensborg er shopping ikke bare indkøb – det er en del af oplevelsen i den charmerende slotsby, hvor alt ligger i gåafstand, og hvor der altid er tid til at gå på opdagelse.
Overnat tæt på indkøb og seværdigheder
Søger du overnatning tæt på by og seværdigheder - har vi her tre gode steder til dig
Begivenheder og seværdigheder
Tag et smut ned til de fine, gamle havne ved Sørup Havn eller Fredensborg Havn og gå en tur langs vandet. Vil du til søs, så hop på Bådfarten Esrum Sø, der går fra land ved Skipperhuset og byder på en smuk sejlads over søen til Dronningens Bøge og forbi Slotshaven.
Når du er færdig, kan du smutte ned og få en stor is hos iskagehuset Sørup Is & Kaffestue, som ligger et stenkast fra havnen. Her serverer de også kaffe og hjemmebag, som kan nydes både indendørs og udendørs på deres lille, smukke gårdsplads med udsigt over Esrum Sø og slotshaven.
Aktiv i naturen
Vil du opleve Fredensborg, så sæt dig op på din cykel og nyd en af de mange dejlige cykelruter i området. Du kan bl.a tage turen ad den 40 km. lange, skiltede cykelrute Dronningrunden, der snor sig gennem fire unikke lokale bysamfund, med hver deres særlige historie og identitet.
Det for børn..og barnlige sjæle
Byferien udenfor storbyen
Nabobyer med charme, kunst og kant
Som naboer til Fredensborg ligger Nivå og Humlebæk. Nivå er præget af sin historie som teglværksby med lergravsøerne og Ringovnen som tydelige markører samt Nivaagaards Malerisamling. Humlebæk er først og fremmest kendt for Louisiana Museum of Modern Art, som er et fyrtårn blandt kunstmuseer.
Praktisk information
Hér finder du nyttig information til planlægning og brug under din ferie i Fredensborg
Planlæg din ferie, se kort over byen, hvordan kommer man rundt med offentlig transport, læs VisitNordsjællands feriemagasin, og hvor lejer man en cykel?


































