VisitNordsjælland

Brug af fotos: Adgang og betingelser for anvendelse

VisitNordsjælland hjælper gerne med at finde fotomateriale til dit redaktionelle projekt. Nedenfor finder du kontaktoplysninger samt betingelserne for brug af materialet.

Kvinde ligger i hængekøje og smiler
Foto: Sarah Rønholt© VisitNordsjælland

Fotos og video fra Nordsjælland

Har du brug for fotos eller video fra Nordsjælland til redaktionel omtale eller markedsføring af vores destination? Kontakt os med en beskrivelse af dit projekt, så hjælper vi dig med at finde det rette materiale.

Pressehenvendelser:
Christina Heinze Johansson – chj@visitnordsjaelland.com

Øvrige henvendelser:
info@visitnordsjaelland.com

Betingelser for brug

Når du anvender materiale fra VisitNordsjælland, accepterer du følgende betingelser:

  • Materialet må udelukkende anvendes i forbindelse med markedsføring af Nordsjælland som turistdestination.
  • Materialet må ikke bruges til markedsføring af et specifikt produkt eller en konkret service, men alene til at promovere Nordsjælland som destination.
  • Materialet må ikke anvendes som generelle stemnings- eller dekorationsbilleder for en virksomhed. Fokus skal være på den attraktion eller destination, som materialet viser – ikke på virksomheden.
  • Fotografen og VisitNordsjælland skal altid krediteres (se retningslinjer nedenfor). Dette gælder både trykte medier, websites, sociale medier og lignende. Krediteringen skal placeres så tæt på det anvendte materiale som muligt.
  • Billeder må kun beskæres eller redigeres med respekt for fotografens ophavsret i henhold til ophavsretslovens § 3.
  • Materialet må ikke uploades til, behandles af eller anvendes i kunstig intelligens (AI), herunder generative AI-værktøjer, til træning, analyse, redigering, transformation eller generering af nye billeder, videoer eller andet indhold. Enhver sådan anvendelse kræver forudgående skriftlig tilladelse fra VisitNordsjælland.
  • Hvis billedmaterialet indeholder kunstværker eller andre ophavsretligt beskyttede værker, skal der indhentes skriftligt samtykke fra kunstneren eller den relevante rettighedshaver, før materialet anvendes.
  • Materialet må ikke anvendes på en krænkende eller stødende måde eller i en stødende sammenhæng. Som eksempel anses det for krænkende, hvis et billede anvendes på produkter, der sælges med fortjeneste, såsom plakater, postkort, kort, spil, nøgleringe eller lignende.
  • VisitNordsjælland forbeholder sig retten til at afslå enhver anmodning om brug af materiale uden nærmere begrundelse.

Kreditering af fotograf og VisitNordsjælland

Når du anvender et foto fra VisitNordsjælland, skal fotografen og VisitNordsjælland altid krediteres.

Krediteringen skal angives på følgende måde:

Fotografens navn / VisitNordsjælland

Eksempel:
Tine Uffelmann / VisitNordsjælland

Fotografens navn fremgår af billedets titel, når du downloader det. Hvis der ikke er angivet en fotograf, skal den pågældende institution (f.eks. museum, restaurant, oplevelsessted eller lignende) krediteres i stedet.

Foto: Daniel Villadsen