Krudtværket, der engang var en farlig arbejdsplads og lå som et stort lukket og militært bevogtet område i byen, udgør i dag en åben, rekreativ og alsidig bydel i Frederiksværk.
Gennem de senere år er blikket blevet skærpet for områdets kvaliteter blandt andet takket være byfornyelsesprojektet ”Stålsat By”. Aftenens byvandring har fokus på nutidens mangfoldighed på det gamle fabriksområde og fører deltagerne rundt til de mindre kendte kroge og indenfor i Ågalleriet og flere andre huse.