Gå til indhold
©  Foto:

Hundested Sandskulpturfestival

Hundested Sandskulpturfestival kan opleves igen i 2022 på havnen i Hundested. De smukke skulpturer kan ses fra d. 12. maj-23. oktober 2022

Hundested Sandskulptur Festival åbner dørene igen i 2022. Årets tema: Tidsrejsen – hvor ville du rejse hen?

Timeglasset vendes og der tælles ned til alle tiders forunderlige tidsrejse. I årets sandskulpturfestival er tiden lige så flygtig som det gyldne sand mellem kunstnernes hænder. Du kan trygt glemme tid og sted, nyde nuet med familie og venner og tage på din helt egen tidsrejse gennem ormehuller og tidslommer.

Og husk, du kan måske ikke ændre fortiden. Men vi kan alle sætte vores præg på fremtiden. Velkommen tilbage til fremtiden.

Det biver igen en storslået omgang sand

Oplev den ganske særlige kultur attraktion på den driftige havn, hvor sandskulptører, heriblandt flere verdensmestre, skaber monumentale og forgængelige kunstværker i særklasse af gyldne sandkorn.

Oplev kunstnerne arbejde med skulpturerne

I de første åbningsdage kan du følge med i opbygningen af årets sandskulpturfestival. Gå ikke glip af denne helt specielle oplevelse, når du får indblik i den kunstneriske proces med at skabe de store sandskulpturer. Kunstnerne arbejder dagligt fra kl. 10-12 og 13-17.00.

Festivalen er både sjov og inspirerende, og der er rig mulighed for at skabe sin egen sandskulptur. På festivalpladsen kan børn og barnlige sjæle udfolde kreativiteten med forskellige aktiviteter og fordybe sig i sandet. Caféen byder på forfriskninger, mens ungerne hygger sig i sandkassen.

Friskbrygget kaffe, lækre kager, is, øl, vin og vand, souvenir, postkort m.m. På festivalområdet findes borde, bænke og overdækket terrasse. Madkurv kan medbringes.

Aktiviteter for hele familien

Både inde og ude findes et kæmpe børneområde, hvor hele familien kan slå sig løs med forskellige aktiviteter.

  • Sand: Afprøv dine evner som sandskulptør
  • Sandmaleri: Skab fantastiske sandmalerier på de opstillede glasborde med sand
  • Film: Gense kunstnernes arbejde i en video, der følger processen dag for dag
  • Skattejagt
  • Der kan købes is, øl, vand, kaffe m.m. i cafeen
  • Madkurv kan medbringes.
  • På festivalområdet findes der ude/indendørs siddepladser
  • Hunde er velkomne, men skal holdes i snor.

Praktisk information

  • Periode: 12.maj - 23. oktober 2022.
  • Betalingskort: Vi tager imod Dankort, Visa og de gængse betalingskort.
  • Billetpriser: Se hjemmeside for priser

Isefjordsbilletten

Tur/retur færgebillet Rørvig-Hundested for gående + entré til Sandskulpturfestivalen. Se hjemmeside for priser. Billetten kan KUN købes ved færgens billetsalg i Rørvig og gælder KUN for passagerer fra Rørvig siden af.

Share your wonders: