©  Foto:

Harbour INN Hundested: Moderne self-service hotel på Hundested Havn

Harbour INN Hundested på Hundested Havn, byder på ægte maritim stemning og autentiske oplevelser på Sjællands nordkyst.

Harbour INN Hundested ligger på Hundested havn, hvor der er rig mulighed for gode spiseoplevelser samt lokale butikker med kunst, design og håndværk. Badestrand, natur og kultur.

Hundested Havn ligger midt imellem havet og fjorden på Sjællands kyst. Besøg havnen og oplev en ægte og livlig maritim atmosfære med masser af aktiviteter for hele familien, åbne værksteder og frisk fisk. Harbour INN Hundested tilbyder både værelser, konference faciliteter og havnehytter ud til kajen. 

Et overnatningssted med alt det nødvendige og mere til

Hotellet er et self-service hotel. Alle værelserne på Harbour INN Hundested er nyrenoverede og er både hyggelige, rummelige, funktionelle og indrettet ens. 

  • Værelserne har alle en spise plads, som kan indrettes til arbejdsplads.
  • Der er plads til 4 personer på værelserne.
  • Der er køkken med kogeplade samt køleskab.
  • Værelserne har eget toilet og bad med brus. 
  • Dobbeltseng og udtræksseng
  • Mulighed for barneseng og barnestol
  • Wi-Fi og TV med Chromecast
  • Gratis adgang til pool område og sauna
  • Adgang til café- og lounge område med storskærm
  • Gratis parkering for hotellets overnattende gæster

Konference

Harbour INN Hundested tilbyder op til tre konferencerum i lyse venlige lokaler med mulighed for en indretning der passer til dit og dine gæsters behov. Du kan bestille forplejning i det omfang du ønsker og frit benytte dig af alle tekniske faciliteter i lokalerne.

  • Der findes 3 mødelokaler med plads til 2 – 36 deltagere
  • En hjemlig stemning med plads til ro og refleksion
  • Fri afbenyttelse af alle tekniske faciliteter
  • Lounge- og caféområde, til det uformelle
  • Mulighed for bestilling af forplejning
  • Gode parkeringsforhold ved hotellet
  • Let adgang til offentlig transport – bus, tog og færge

Havnehytter

Hundested Havnehytter har med en placering direkte ud til kajen, en fantastisk udsigt over lystbådehavnen og Isefjord.

I Havnehytterne finder du følgende faciliteter:

  • Boligareal på 16m2
  • 4 sovepladser med dyner/puder
  • Mulighed for leje af sengelinned
  • Spiseplads til 4 personer
  • Terrasse med havemøbler
  • Elvarme og termoruder
  • Køkken med kogeplade, kaffemaskine, elkedel og service til 4 personer
  • Separat hytte med 3 familiebaderum og handicaptoilet
  • Mulighed for børneseng og barnestol

For yderligere information og booking, besøg Harbour INN Hundested.

Et besøg på Hundested Havn

Hundested Havn er både en moderne kulturhavn og en aktiv erhvervshavn, der tilsammen skaber havnens helt unikke stemning. Her forenes det gamle med det nye. Nyd et måltid på en kystnær bistro, besøg et velrenommeret bryggeri, og udforsk de mange gode spisesteder og fiskerestauranter, som ligger side om side med klassiske bådværfter, der er så autentiske, at du kan få snavsede fingre, bare ved at gå forbi.

Transport og parkering 

Lokalbanen kører fra Hundested havn og fra Hundested station mod Hillerød. Bus 326 kører ligeledes til Hillerød. Hundested- Rørvig færgeoverfart sejler hver time fra Hundested Havn til Rørvig Havn. 

Se mere om offentlig transport til og fra Hundested

Parkering på Harbour INN Hundesteds område er gratis for hotellets overnattende gæster. Hotellet har 20 parkeringspladser. Ved parkering på andre af parkeringspladserne på Hundested Havn, opkræves parkeringsafgift i perioden marts-oktober. Se skiltning på havnen og i byen. Det er muligt at oplade elbiler mod betaling.