Par i vandkant ved Kronborg Slot

Inspiration til oplevelser for par

Click Festival, Helsingør

Find tid til hinanden – oplevelser for to i Nordsjælland

Oplevelser er bare bedre, når de opleves sammen med en, man holder af. Der er masser af paroplevelser i Nordsjælland. Kast jer ud i dem, og skab minder for livet. Om end I vil forkæle jer selv med en spa-oplevelse, vil mærke adrenalinen suse gennem kroppen, vil være aktive i naturen sammen eller vil lade jer inspirere af kunst og arkitektur i verdensklasse. Nordsjælland har det hele til en romantisk weekend, en hyggelig venindetur eller en rigtig herretur.

Spa & velvære

Tag den tykke, bløde badekåbe på og træd ind i et slaraffenland af velvære, masage, aromakure og varme bade. Oplev en wellness-weekend, hvor der ikke står andet end nydelse og forkælelse på programmet.

Indendørs oplevelser for par

Hvis vejret er koldt, er det godt, at der er masser at lave indendøre i Nordsjælland. Du finder spændende seværdigheder og de bedste spa-oplevelser. Fra Gribskov til Helsingør over Fredensborg og Hillerød til Hundested.

Oplevelser for to i Nordsjælland

Find tid til hinanden i forkælende omgivelser. Tag din partner med til chokoladesmagning hos Peter Beier, lad jer forkæle i Marienlyst Strandhotels store spa, og spis middag midt på Øresund med ForSea. Kombiner oplevelserne med en overnatning, start dagen med en smuk cykelrute, eller mærk tosomheden på en meditativ vandretur, nyd hinanden til solnedgangen på en af Nordsjællands mange strande, og slut dagen af med en gastronomisk oplevelse for to. Lyder det ikke som en skøn weekend?

Kunst - og kulturoplevelser

Nordsjælland er rig på kunst og kultur. Du kan opleve ikonisk arkitektur, som har høstet et væld af internationale priser, besøge et førende internationalt kunstmuseum, og se kunstsamlinger af høj karat. Læg dertil tre kongelige slotte, som rummer Danmarkshistorie og UNESCO verdensarv.

Bryllup – bliv viet i Kongernes Nordsjælland

Gør en af livets smukkeste dage endnu smukkere, og oplev den i Kongernes Nordsjælland. Her finder I de helt rigtige naturskønne omgivelser til et romantisk bryllup. Hold festen på et af vores klassiske badehoteller, og hold endda selve ceremonien under åben himmel langs Den Danske Riviera.

Museer i Nordsjælland

Vil du blive klogere på Danmarks historie eller følge med i, hvad der rører sig på den internationale kunstscene? Du kan også komme med på Grønlandsekspedition eller opleve et døgn i en cisterciensermunks liv i middelalderen. Dyk ned i en verden af oplevelser på Nordsjællands museer.

Alt til din weekendtur

Autentiske badehoteller, spa-forkælelse på kanten af Øresund og smukke solnedgange. Nordsjælland har alt til dit weekendophold.

Overnatning

Overnatning er en vigtig del af dit besøg i Nordsjælland. En god nattesøvn og et sundt og styrkende morgenmåltid gør dig frisk og veloplagt til dagens...

Mad & drikke

Nordsjælland – Københavns spisekammer. Nordsjælland er det gode liv, den gode mad, de gode drikkevarer og de gode oplevelser.

Oplevelser

Kulturen. Historien. Kysten. Naturen. Det er den korte version. Men bag ordene gemmer sig et væld af oplevelser, du sent vil glemme.  Slottene og...

Hvad sker der i Nordsjælland

Nordsjælland har store events og farverige festivaler, men også masser af lokale markeder, udstillinger, koncerter og naturoplevelser. Bliv inspireret...

En hyggelig venindetur

Har I svært ved at finde tid til hinanden i hverdagen? Hiv en weekend ud af kalenderen til venindetid med spa-forkælelse på kanten af Øresund, shopping og inspirerende udstillinger.

Marienlyst Strandspa

Med udsigt til Sverige og Kronborg, helt ned til Øresund ligger Marienlyst Strandspa. Et spa, der tog to år at udvikle, fordi detaljerne er centrale for kroppens afspænding.

Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum og et absolut fyrtårn blandt attraktioner i Danmark. Her spiller kunst, natur og arkitektur sammen i en total oplevelse, der tiltrækker gæster fra hele verden året rundt.

Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling på Nordsjællands Øresundskyst er en udsøgt oplevelse for kunstelskere. Det forholdsvis lille museum har en særlig atmosfære af hygge og intimitet, som får dig til at føle dig udvalgt, når du går rundt blandt 500 års europæiske mesterværker.

Frisk luft og røde kinder

Bliv væk sammen i Troldeskoven, prøv den romantiske cykelrute 47 langs kysten, overnat på flydende havshelter ved Hvide Klint, eller nyd solnedgangen ved Spodsbjerg Fyr.

Ud i naturen

Nordsjællands natur gemmer på store og overvældende oplevelser for dig, der bevæger dig ud i den. Den lange kyststrækning mod nord byder på spændende ...

Skiltede cykelruter i Nordsjælland

I Nordsjælland er der mange fantastiske cykelruter langs Den Danske Riviera, igennem kongelige skovområder, forbi historiske slotte og mod storslået k...

Troldeskoven, Rusland og Fantasiens Ø – oplev speciel natur og kulturspor

Forvredne træstammer i finurlige former – måske forhekset af skovtrolde? Spøgelsesagtige ruiner i landskabet, som fortæller sære historier. Og storlad...

Aktiv i naturen

Nordsjælland tilbyder udfordringer til alle, indenfor alle former for udendørssport. Tag med ud og klatre i trætoppene, dyrk fitness i naturen eller t...

En rigtig herretur

Kom væk fra hverdagens hast og jag, og nyd en rigtig herretur i Nordsjælland med oplevelser sammen, I aldrig vil glemme. Fordyb jer i fiskeri, slå et slag golf, eller få en adrenalinfyldt oplevelse i naturen.

Lystfiskeri på Nordkysten

Sjællands Nordkyst byder på fantastisk fiskeri i mange former. Ved den over 100 km lange kyst, kan du fiske efter de eftertragtede havørreder, tage med en kutter ud efter torsk eller bruge tid sammen med familien eller venner i put and takes eller på de mange havne og moler.

Golf

Top en god herretur med et slag golf på en af Nordsjællands mange naturskønne golfbaner. Spil golf i storslået natur mellem slot, skov og sø eller midt i et gammelt kongeligt jagtområde.

Outdoor Oplevelser

Oplev Nordkysten og den smukke natur fra vandsiden. Kast dig ud i bølgen blå, mærk suset og spændingen ved at flyve på vandet, eller tag en meditativ paddleboard-tur. Her er fantastiske muligheder for en dejlig dag ved, på og under vandet, og de lokale hjælper dig i gang.