skip_to_main_content

Gå i munkenes fodspor på vandreruten rundt om Esrum Kloster

På vandreruten omkring Esrum Kloster går du i munkenes fodspor. Oplev området og dets betydning for munkene i det magtfulde middelalderkloster. Turen er på fire kilometer og har tre oplevelsesspor.

Gå i munkenes fodspor

Tag med tilbage til 1200-tallet. Tilbage til middelalderen i Danmark, hvor religion gennemsyrer alle dele af samfundet, og præster og biskopper er næsten ligeså magtfulde som kongen.

I 1200-tallet er Esrum Kloster centrum for munkeordenen Cistercienserne og moderkloster for Skandinavien og Nordtyskland.

Oplev, hvordan livet var på det magtfulde Esrum Kloster, når du følger vandreruten.

Se folderen over vandreruten på Esrum Kloster

En fire kilometer lang tur omkring Esrum Kloster

Vandreruten er på fire kilometer i terrænet rundt om Esrum Kloster. Ruten er lavet både til børn og voksne, så tag familien med ud på tur eller gå den alene i fred og fordybelse.

Du følger ruten ved at gå efter skiltene med grønne pile i en hvid cirkel.

Besøg Esrum Kloster og Møllegård med legeplads, arrangementer og udstillinger

Følg et af de tre oplevelsesspor

Vandreruten har tre oplevelsesspor med hvert sit tema. Hvert spor har fem nedslag i løbet af turen, hvor du kan læse om temaets betydning for Esrum Kloster. De tre temaer er:

Dyresporet (grønne nedslag)

  1. Lækatten / Hermelin
  2. Flagspætten
  3. Sommerfugle og insekter
  4. Rødrygget tornskade
  5. Hvinanden

Vandsporet (blå nedslag)

  1. Esrum vandmølle
  2. Daniels kilde
  3. Engene ved Esrum sø
  4. Esrum brændekanal
  5. Munkenes vandmølle

Klostersporet (brune nedslag)

  1. Esrum Kloster
  2. Den rige muld i Esrum
  3. Munkenes sø
  4. Klostermuren
  5. Teglovne

Husk at passe på naturen

  • Pas på dyrene – hold hunden i snor
  • Vis hensyn til andre vandrere
  • Følg kun de autoriserede vejen og skiltede stier

Et samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Vandreruten er blevet til i et samarbejde mellem Esrum Kloster og Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Den er Danmarks næststørste nationalpark, og tæller blandt andet Danmarks største søer og flere UNESCO-certificerede områder.

Find flere vandreruter i Nordsjælland