Skip to content
VisitNordsjælland
Byaasgaard Camping - en overnatning på vandreruten Halsninoen

Camping i Nordsjælland – campingpladser tæt på strand og natur

Byaasgaard Natur Camping
© VisitNordsjællandFoto: Daniel Villadsen

Camping i Nordsjælland

Find campingpladser i Nordsjælland tæt på strand, natur, byer og oplevelser. Vælg mellem familievenlige campingpladser ved kysten, naturcamping, glamping og camping tæt på København – uanset om du kommer med telt, campingvogn eller autocamper.

Camping Nordsjælland - find din campingplads

Camping i Nordsjælland giver dig mulighed for at bo tæt på hav, strand, skov og hyggelige byer. Langs kysten og længere inde i landet finder du campingpladser for både familier, par og aktive feriegæster.

Vælg mellem klassisk camping med telt eller campingvogn, campingpladser med hytter og faciliteter for hele familien eller mindre pladser tæt på naturen. Flere steder ligger samtidig tæt på attraktioner, kultur og byliv, så campingferien nemt kan kombineres med oplevelser.

Glamping i Nordsjælland – komfort tæt på naturen

Vil du være tæt på naturen uden at give afkald på komfort? Med glamping kan du overnatte i særlige omgivelser tæt på skov, fjord og åbent landskab. Prøv blandt andet tenthouses og bungalows ved vandet, naturcamping eller en overnatning på en vingård.

Oplev naturen på din campingferie

Campingferien er et godt udgangspunkt for at opleve Nordsjællands natur. Tag på vandre- eller cykeltur gennem skove og landskaber, oplev fjordene eller udforsk kysten med strande, klitter, heder og lyngklædte bakker.

Flere muligheder for overnatning

Camping er ikke kun telt og campingvogn. Flere steder i Nordsjælland kan du også overnatte i hytte eller autocamper, og søger du flere faciliteter og aktiviteter, kan et feriecenter være et alternativ.