©  Foto:

Frederiksværk City Camping & Vandrehjem

Midt i den gamle industriby Frederiksværk ligger Frederiksværk City Camping & Vandrerhjem. Herfra er der gåafstand til stort set alt du skal se og opleve i Frederiksværk. 

Med Frederiksværk Camping og Vandrerhjem som udgangspunkt er der et utal af muligheder, uanset om interesserne falder indenfor kunst eller historie.

Nærheden til den hyggelige gågade i byen, med hestevognskørsel og byture, giver en ekstra oplevelse. Campingpladsen er frodig og grøn og i baghaven løber den idylliske kanal gennem byen. Du kan leje en kano på campingpladsen og tage på kanotur hele vejen gennem byen og ud til Danmarks største sø, Arresø, eller via kanalen ud i Roskilde Fjord, der åbner sig op i et pragtfuld skue, med strandegne og et rigt fugleliv. 

Oplevelser i området

Hovedstaden ligger ikke mere end 45 km fra Frederiksværk, og omegnen byder på Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Louisiana Museum of Modern Art.

Der ikke mere end 6 km til Liseleje Strand, en af Sjællands bedste badestrande. Naturen har vi lige rundt om hjørnet, da pladsen ligger mellem tre vande, Danmarks største sø Arresø, Roskilde Fjord og Kattegat. Der er 3 km til Tisvilde Hegn med mulighed for lange skovture og hvor du kan opleve den spændende Troldeskov