skip_to_main_content

Torup Spisehus

Det økologiske spisehus i Torup med den store bæredygtighed, ligger midt i landsbyen Torup med Økosamfundet Dyssekilde som nabo. På menukortet er både noget til kødspiseren, vegetaren og veganeren. 

På Torup Spisehus sættes gæsten i fokus når der dækkes op ved plankebordene.

Her laves maden fra bunden af og på tavlen med dagens menuer er der hver dag nye og spændende retter, både til vegetaren, kødspiseren og også til veganeren. Pølser og skinker lufttørres i baglokalet, svampe dyrkes i kaffegrumset, der laves ost af råmælk fra den lokale økologiske gård og grøntsagerne fermenteres, der laves surdejsbrød og der arbejdes tæt sammen med de lokale fødevareproducenter.

 

 

Benyt lejligheden til et besøg i den økologiske landsby

Som nabo er den Økologiske Landsby Dyssekilde lige rundt om hjørnet. Her kan du komme med på en spændende rundvisning hver lørdag i ulige uger i højsæsonen. Und dig selv et besøg i den lille økologiske butik Taraxacum, som også er nabo til Café Torup. her finder du alt hvad du skal bruge af økologiske varer og produkter. En sjov og spændende butik at besøge.