©  Foto:

Start efterårsferien med Rasmus Klump hos Gjethuset i Frederiksværk

Start efterårsferien med Rasmus Klump i Gjethuset til en magisk mini-musical fuld af sang, fantasi og eventyr for hele familien. En helt ny forestilling, du ikke må gå glip af.

Efterårsferie for hele familien hos Gjethuset

I efterårsferien fylder Gjethuset i Frederiksværk ugen med spændende oplevelser for børn og voksne. Fra musical og kreative workshops til hyggelige stunder i caféen – og det meste er gratis.

Magisk start med Rasmus Klump

For første gang nogensinde kan du opleve Rasmus Klump i Gjethuset. Tag med på en magisk musikalsk rejse i Rasmus Klump og Det Magiske Spejl – en eventyrlig mini-musical for hele familien.

I efteråret 2025 bringes den elskede Rasmus Klump til scenen i en helt ny forestilling fyldt med musik, fantasi og uforglemmelige øjeblikke. Oplev det første show nogensinde om Rasmus Klump og hans venner, hvor både klassiske sange og nye musiknumre skaber en stemningsfuld oplevelse.

Glæd dig til farverige scenebilleder, fantasifulde figurer og en fortælling, der vækker både gamle minder og skaber nye – perfekt for både børn og voksne.

Efter forestillingen kan børnene møde figurerne til Meet’n’Greet. Forestillingen spilles kl. 10:30 og 14:30.

Oplev også:

Byg & Hyg – kreativ workshop

Tirsdag og onsdag inviterer billedkunstnerne Camilla Grell og Jan Holmgaard til workshop, hvor børn bygger en stor skulptur af pap, maling og genbrugsmaterialer. En sjov og kreativ oplevelse om drømme og fællesskab. Workshoppen er gratis, men kræver billet til børnene.

Hyggelig åben café

Mandag til fredag kl. 10-15 er caféen åben med perleplader, tegnebord, brætspil og børnemusik. Her kan familier slappe af og nyde snacks og drikkevarer. Aktiviteterne i caféen er gratis og uden tilmelding.