©  Foto:

Guidet Pilgrimsvandring i Kongernes Nordsjælland

Kom med på en guidet pilgrimsvandring i Gribskov og Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Oplev naturen og kulturen til fods

Den 26 maj samt 1 september 2024 kan du opleve Nationalpark Kongernes Nordsjælland i en helt særlig guidet tur. Turen, der er 8-10 km lang, går forbi Esrum sø, Gribskov og små historiske spots, der alle rummer en særlig kulturarv. Vandringen er en intim oplevelse, hvor man sammen med sine medgæster og Esrum Klosters formidler kan fordybe sig i naturen og få små fortællinger undervejs.

Ro og refleksion

Der bliver tid til lidt ro og refleksion undervejs, hvor man opfordres til at gå i stilhed. På et særligt udvalgt spot kan man sidde og nyde udsigten, samtidig med at benene får en pause og maven får lidt at styrke sig på.

Den historiske pilgrim vs. den moderne pilgrim

Alle veje udgår fra Esrum! Det gjorde de i Middelalderen, hvor Esrum sendte mange munke på pilgrimsfærd. Den tradition har Esrum Kloster bevaret, og området fungerer i dag som Nordsjællands pilgrims- og vandrecentrum. Undervejs på turen reflekteres der over, hvordan historien har indflydelse på, hvordan man vandre i dag.