
Guidet byvandring i Gilleleje - Fiskere, sørøvere og anden verdenskrig
Kom med på en guidet byvandring og hør om Gillelejes spændende historie i det gamle fiskerleje.
En byvandring om fiskere, sørøvere, flygtninge og meget mere
Gilleleje er fisker- og turistbyen på Nordkysten af Sjælland. Bygget på sand og sild, har fiskerlejet en rig historie som også omfatter sørøveri og skibsforlis.
Byens fiskere byggede i 1530erne den første protestantiske kirke i Danmark og i en 14-dages periode reddedes 1300 danskere af jødisk afstamning til Sverige fra Gilleleje-området.
Alt det og meget mere fortæller kyndige guider, når der i juli og august hver onsdag er byture i Den gamle Bydel. Turene varer 1,5 times tid og har en længde på ca. en kilometer. Der sluttes af i Skibshallerne, museet for livet på Nordkysten af Sjælland fra omkring år 1200 til i dag.
Det kan du høre om på byvandringen
- Storbyen Gyldeleye på forkant med den Lutherske reformation
- Redningen af de danske jøder i 1943
- Danmarks første protestantiske kirke
- Sløje tider og forfald
- Hvad levede de af på sandet ved havet
- Gillelejes sørøvere
- Da ‘Kjø’venhavnerne’ kom til Nordkysten
Dato og tidspunkt for byvandringen
- Torsdage og Fredage kl. 11.00
- 3. juli til og med 15. august 2025
Priser og betaling
- Pris: Voksen kr. 90.-
- Børn u. 18 gratis
- Kontant betaling på dagen eller mobilepay
- Entré til museet er inkluderet i prisen
Her mødes vi
Turene indledes ved det store anker på Havnevej i Gilleleje – og slutter med en rundvisning i Skibshallerne, som blandt andet rummer en af Danmarks ældste både til fiskeri fra stranden. Det er samtidig den båd i Danmark som har tjent længst i fiskeriet.
Turen arrangeres af Gilleleje og Omegns Museumsforening i samarbejde med Museum Nordsjælland. Og guiderne, som står for turene på skift, kender byen særdeles godt.