
Efterårsferie i Ågabet – Natur, eventyr og aktiviteter for hele familien
Efteråret fejres i Ågabet med en hel uge fyldt med aktiviteter i naturen. Uanset om du er til kano, snobrød, fiskeri eller eventyrlige fortællinger, byder det gamle fiskerleje på oplevelser for hele familien i smukke omgivelser.
Hele ugen – natur, hygge og udfordringer
Kano & Kakao
Lej en kano eller kajak og nyd efterårsfarverne på Frederiksværk Kanal. Efter turen venter en varm kop kakao – helt gratis i efterårsferien.
Fiskekonkurrence
Tag din fiskestang med og deltag i Ågabets fiskekonkurrence. Fang en fisk, kom på "Wall of Fame" – og måske bliver du kåret som ugen storfanger.
Aktiviteter med naturklub og instruktører
Naturklubben 15/10
Oplev tovebane i skoven, snittegrej, fiskenet og små akvarier. Naturklubben inviterer til leg og læring i naturen fra kl. 11.00–15.00.
Kajak-introduktion 16/10
Er havkajak noget for dig? Prøv det af med erfarne instruktører og få introduktion til basal roteknik. Turen går gennem Arresø og kanalen (varighed: 3 timer).
Bål, brød og fortællinger
Snobrød & bålhygge
Kom og bag dit eget snobrød over gløderne i tipien. Nyd varmen og stemningen med varme drikke og hyggesnak ved bålet.
Storytelling ved bålet 18/10
En magisk aften med levende fortællinger og bålmad fra folkene bag Gastrominoen. Mød eventyrere, der deler vilde historier fra verden – alt sammen i bålets skær.
Mød eventyrerne
Bjørn Harvig
Tager os med på rejser til fods gennem møder, landskaber og langsomt tempo, der åbner for dybe fortællinger og nærvær.Henrik Egede-Lassen
Naturfotograf og filmskaber, der har rejst på alle syv kontinenter med fare og fascination som følgesvende. Medlem af Eventyrernes Klub.Katja Nørgaard Hansen & Martin Lohman Møller
Parret bag vilde cykelekspeditioner i bjergkæder og gennem konfliktramte egne. Menneskemøder og kulturer i verdens fjerne egne.
Tidspunkt for storytelling: kl. 16.00–20.00
Bemærk: Overskuddet går til Foreningen Grønlandske Børn. Kom gerne tidligt og book en kano inden aftenens arrangement.