Copenhagen Card attraktioner i Nordsjælland
I Nordsjælland kan du besøge flere steder med dit Copenhagen Card. Her har vi samlet en liste over alle attraktionerne du kan besøge.
Foto: VisitDenmark

© VisitNordsjællandFoto: Ann Jørgensen
Louisiana Museum of Modern Art – moderne kunst i Danmark
Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum og et absolut fyrtårn blandt attraktioner i Danmark. Her spiller kunst, natur og arkitektur sammen i en total oplevelse, der tiltrækker gæster fra hele verden året rundt.

© VisitNordsjællandFoto: Daniel Overbeck
Frederiksborg Slot – dansk kongelig historie
Frederiksborg Slot i Hillerød er et af Danmarks mest markante renæssanceslotte og huser Det Nationalhistoriske Museum. Slottet ligger på tre små øer i Slotssøen og fortæller mere end 500 års dansk historie gennem kunst, arkitektur og kongelige fortællinger.

© VisitNordsjællandFoto: Daniel Villadsen
Munkeruphus – samtidskunst i historisk kunstnerhjem
Munkeruphus er et levende kunsthus med skiftende udstillinger af samtidskunst, kunsthåndværk, design og arkitektur. Det smukke, fredede træhus ligger i en park ud mod Øresund, på Nordsjællands kyststrækning mellem Dronningmølle og Gilleleje.

© VisitNordsjællandFoto: Tine Uffelmann
Rudolph Tegners Museum & Statuepark - Kunst og skulpturer
Gå i Ruslands lyngklædte bakker mellem statuer af kraftfulde mænd og kvinder. Fortsæt ind i Tegners museum, der runger, som en katedral, og se Rudolph Tegners enorme værker i gips, marmor og bronze.

© VisitNordsjællandFoto: Hillerød Kommune
Den Lille Færge M/F Frederiksborg på Slotssøen
Når du sejler med Den Lille Færge, sejler du Danmarks smukkeste sømil. Sejlturen foregår på Slotssøen i Hillerød, med en anderledes flot udsigt fra vandet til det romantiske Frederiksborg Slot og Barokhavens kaskader og formklippede monogrammer.




