Gilbjerg Hoved

Foto: VisitNordsjælland
Attraktioner
Naturområder
Adresse

Gilbjerghoved

3250 Gilleleje

Kontakt

Gilbjerg Hoved ligger vest for Gilleleje og er et fredet område på ca. 25 ha.

Gilbjerg Hoved er ikke langt fra at være Sjællands nordligste punkt. Området ligger som en grøn oase mellem Gillelejes villaer og Smidstrups sommerhuse.

Her blev fredet 25 hektar i 1950´erne og 40 hektar er udvalgt som EU habitat på grund af den specielle kystvegetation på den op til 33 meter høje klint ud mod Kattegat. Mellem klinten og Tinkerup Strandvej er et overdrev, der hører med til området. Her græsser kreaturer og er med til at bevare stedets nuværende tilstand. Stranden langs klinten er en spændende stenstrand, hvor der flere steder er anlagt høfder og anden kystbeskyttelse.

Søren Kierkegaard
På stien ved Gilbjerg Hoved er rejst en mindesten for filosoffen Søren Kierkegaard, som var en af Gillelejes første turister tilbage i 1835. Søren Kierkegaard yndede at sidde her på Gilbjerg Hoved og filosofere. Et par hundrede meter længere vest på står en anden sten, der er formet som en stol. Her står der også en bænk, hvorfra man kan nyde udsigten.

Fra Gilleleje kan man følge Gilbjergstien, der er en del af Nordkystruten rute 47, helt ud til Gilbjerg Hoved. Stien løber langs kanten af klinten. Du finder starten af stien ved Vesterbrogade, der hvor den sidste butik slutter handelsgaden.

Adresse

Gilbjerghoved

3250 Gilleleje

Facilities

Afmærkede ruter

Parkeringsplads for busser

Vandreruter

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland