Sankt Hans i Nordsjælland - Her kan du se bål og fejre midsommer
Sankt Hans er en af sommerens mest stemningsfulde traditioner. I Nordsjælland samles man ved stranden, på havnene og i naturen for at opleve bål, fællessang og lyse sommernætter. Her finder du årets Sankt Hans-arrangementer.

Arrangementer 2026 🔥
Uanset om du søger et hyggeligt bål ved vandet, fællessang under åben himmel eller en festlig midsommeraften med hele familien, finder du inspiration nedenfor.
Sankt Hans aften i Lynæs
Kom med til Sankt Hans Aften 2026 på Lynæs Surfcenter! Kom med til Sankt Hans Aften i Lynæs! Som altid holder de Sankt Hans Aften på Lynæs Surfcenter med middag og fællessang. Traditionen tro er der selvfølgelig også bål. Adresse: Lynæs Havnevej 8A, 3390 Hundested
Sankt Hans på Nivaagaards Malerisamling
Nivaagaards Malerisamling fejrer traditionen tro Sankt Hans, søndag den 23. Juni kl. 17.30-22.00, hvor alle er velkomne! Med udsigt til den smukke rododendronpark samt skov, mark og strand skal vi ved 20-tiden høre årets Sankt Hans-taler. Efter talen synges Midsommervisen, og hvis vejret tillader det, er der bål på museets græsplæne. Det er også muligt at spise i caféen - husk at booke bord. Adresse: Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
Sankt Hans Aften på Byaasgaard
Fejr midsommeren i hyggelige omgivelser ved vandet på Byaasgaard. Aftenen byder på børnebål, fællesspisning, båltale og det traditionelle Sankt Hans-bål. Alle er velkomne til at deltage i fejringen og nyde den lyse sommeraften. Adresse: Arrangementet foregår ved vandet på Byaasgaard Camping, Amtsvejen 340, Hundested
Sankt Hans Aften i Frederiksværk
Sankt Hans ved Mølledammen i Frederiksværk finder sted tirsdag den 23. juni 2026. Festlighederne starter traditionen tro omkring kl. 18.00, så også børnefamilier kan være med, og arrangementet byder på bål midt i kanalen, musik, boder og fællesskab. Adresse: Mølledamstorvet, Allégade, 3300 Frederiksværk
Sankt Hans aften i Rågeleje
Kom og vær med til en hyggelig sommer Sankt Hans aften i smukke omgivelser, hvor du blandt andet kan møde og høre tale ved Gribskov Kommunes borgmester, Trine Egetved kl. 20.00. Vel mødt til en hyggelig og stemningsfuld Skt. Hans aften ved havet! Adresse: Rågeleje Strandvej 93, Rågeleje
Sankt Hans aften ved gadekæret i Helsinge
Handelsbyen Helsinge afholder Sankt Hans 2026 ved gadekæret. Der vil være både børnebål og voksenbål. Medbring madkurv eller køb jeres mad to go ved byens mange caféer. Adresse: Gadekæret, Gadekærvej, 3200 Helsinge
Sankt Hans aften på Liseleje Strand
Sankt Hans aften 2026 i Liseleje starter for børnene i parken fra kl. 17-19, hvor der er små bål i bålfade og mulighed for at riste skumfiduser. Fra kl. 21 starter festen nede på stranden med bål og båltale. Adresse: Liseleje Strand, Lisehøjvej, 3360 Liseleje.
Sankt Hans aften på Veststranden i Gilleleje
Sankt Hans aften 2026 i Gilleleje starter kl. 17.30-22. Børnebålet tændes kl. 18.45 og det store bål kl. 21.45. Adresse: Veststranden, svinget ved Alfavej, 3250 Gilleleje.





