VisitNordsjælland

Veterantog for Børn: En super oplevelse for hele familien

Tag familien med til Græsted Station, når Veterantog for Børn fylder stationen med historiske tog, modeljernbaner, LEGO, teater og sjove aktiviteter. Her kan både små og store togentusiaster gå på opdagelse og opleve jernbanens verden helt tæt på.

Datoer og tider

29 AugustLørdag
10:00 AM–04:00 PM
30 AugustSøndag
10:00 AM–04:00 PM

Priser

EntréGratis
Billetter til veterantog over 3 år60 DKK
Børn, Min partner
Nordsjællands Veterantog
Græsted, Nordsjælland
Det sker
Foto: Nordsjællands Veterantog

Find vej

Græsted Stationsvej 84

3230 Græsted

Find vej
Loading map...

Tag på tur med veterantoget

Under 'Veterantog for Børn' kører Nordsjællands Veterantog mellem Gilleleje og Mårum. Toget trækkes af det historiske diesellokomotiv HFHJ M8 fra 1952, og turen foregår i personvogne fra begyndelsen af 1900-tallet. Det giver hele familien mulighed for at opleve, hvordan en togrejse kunne føles i en anden tid – med både lyden, stemningen og de historiske vogne som en del af oplevelsen.

Tog, LEGO og aktiviteter for børn

På Græsted Station er der aktiviteter for børn med mange forskellige interesser. I teltene og på stationsområdet kan I blandt andet opleve modeltog, bygge med LEGO og være kreative ved tegnebordene.

Danmarks Tekniske Museum deltager også, og der bliver mulighed for at opleve en solkikkert og møde Dronningmølle Kameludlejning.

Teater og modeljernbane

Androkles og de magiske dyrevenner sørger for teaterunderholdning, mens vognhallen byder på en stor LGB-modeljernbane og LEGO-tog.

Udenfor kan I komme tæt på jernbanemiljøet med det lille rangerlokomotiv 'Køf' og opleve 'Det muntre Køkken'.

Hygge og mad i Stationsgården

Når der er brug for en pause fra tog og aktiviteter, er der mulighed for at slå sig ned i Stationsgården og på stationens grønne områder. Her findes café, kiosk og forskellige muligheder for mad og drikke. I er også velkomne til selv at medbringe mad og drikke og nyde det i stationshaven eller ved områdets borde og bænke.

En familieoplevelse på Græsted Station

'Veterantog for Børn' samler historiske tog, leg, kreativitet og familieaktiviteter omkring det gamle stationsmiljø. Med oplevelser både inde og ude er der rig mulighed for at gå på opdagelse i jernbanens verden og få en hyggelig dag sammen på Græsted Station.

Praktiske informationer:

  • Den 29 -30. August 2026 kl. 10.00 - 16.00
  • Pris: Gratis indgang - Billetter til veterantog: 60 kr. for en returbillet for alle over 3 år
  • Parkering på nærliggende mark
  • Mulighed for køb af mad og drikke
  • Se mere på veterantogets hjemmeside
Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • For børn

Sidst opdateret af:VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com

Relaterede produkter