Skip to content
VisitNordsjælland

Jul på Garbolund

Kom i julestemning på Garbolund med duften af friskbagte pandekager og krydret roségløgg. Gå på opdagelse i gårdbutikken, hvor du finder håndlavet julepynt, lokale produkter og Garbolunds egne vine. Nyd den hyggelige atmosfære ved brændeovnen i Pilgrimsstuen, eller mærk varmen fra bålfadene i gården.

Datoer og tider

28 NovemberLørdag
12:00 PM–03:00 PM
29 NovemberSøndag
12:00 PM–03:00 PM
5 DecemberLørdag
12:00 PM–03:00 PM
6 DecemberSøndag
12:00 PM–03:00 PM
12 DecemberLørdag
12:00 PM–03:00 PM
13 DecemberSøndag
12:00 PM–03:00 PM
19 DecemberLørdag
12:00 PM–03:00 PM
20 DecemberSøndag
12:00 PM–03:00 PM
Gratis
Venner, Min partner, Mig selv
Jul på Garbolund
Helsinge, Nordsjælland
Det sker
© VisitNordsjællandFoto: Garbolund

Find vej

Helsingevej 7

3200 Helsinge

Find vej
Loading map...

Find særlige julegaver i Garbolunds butik

I Garbolunds butik finder du et udvalg af julegaver med fokus på håndværk og kvalitet. Gå på opdagelse blandt håndlavet julepynt fra Skinbjergs, Garbolunds smukke emaljeprodukter og gårdens store sortiment af egne, naturligt producerede og økologiske vine.

Du kan også finde fine, håndflettede kurve fra Mollys Heart, en lille lokal virksomhed, der samarbejder med kvindelige mikroiværksættere i Kenya.

Nyd roségløgg og friskbagte pandekager

Julen på Garbolund byder på hyggelige smagsoplevelser. Prøv Garbolunds populære roségløgg med hyld, rom og varme krydderier, og nyd den sammen med store, friskbagte pandekager med lækkert æblefyld.

Der serveres også børnegløgg, så hele familien kan være med til julehyggen.

Julehygge i Pilgrimsstuen

I den hyggelige pilgrimsstue kan du slå dig ned og nyde gløgg og friskbagte pandekager i varmen fra brændeovnen. Herfra er der udsigt til Garbolunds smukke gårdanlæg, som danner en stemningsfuld ramme om et hyggeligt julebesøg.

Sidst opdateret af:VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com

Nysgerrig på flere oplevelser?