Nyt og hurtigere online-univers

Nyt og hurtigere online-univers

23.10.2019
Forfatter: Jesper Bækgaard
Foto: Boskampi

I starten af oktober blev VisitNordsjællands hjemmesider visitnordsjaelland.dk og dendanskeriviera.dk født på ny.

 

 

De to hjemmesider - og tilhørende sprogversioner er blevet relanceret på en ny og væsentligt hurtigere platform, hvor det er blevet lettere at danne sig overblik over indholdet og nemmere at navigere på siderne. 

Hurtigere og smartere

Største og mest synlige forbedringer er den øgede hastighed og en markant forbedret visning på smartphones. Begge er tiltag som både søgemaskiner og brugerne vægter meget højt når der klikkes på internettet. I 2019 har over 50% af brugeren på hjemmesiden været mobilbrugere, og tendensen er kun stigende.

Bedre billeder og enklere navigation

Samtidig har billedsiden og opsætningen generelt fået et løft. Over det seneste år har vi i VisitNordsjælland samarbejdet med en række dygtige fotografer for at optimere vores billeddatabase med fotos, der viser bredden i oplevelsestilbud og geografi, med en mere nærværende æstetik, og som taler mere ind i sæsonerne.

Bedre billeder og enklere navigation

Den forbedrede brugeroplevelse på nettet skal få flere potentielle turister til at anvende længere tid på siderne og give dem inspiration til at opleve og besøge Nordsjælland. 

Digitalt tilbud til turoperatører

Med det nye visitnordsjaelland.com kommer også en ny underside specielt målrettet udenlandske turoperatører og rejseagenter, der skal tage dem mere i hånden med konkrete ideer til besøgsprogrammer og turforslag i Nordsjælland. 

STATISTIK:  WEBSITE 2019 (1. jan - 30. sep)
Pageviews: 3.000.000
Brugere: 780.000 

SOCIALE MEDIER FØLGERE
Facebook: 15.000
Instagram: 7.600

Jesper Bækgaard

Markedsføringschef

jeb@visitnordsjaelland.com