ForSea går foran mod klimakrisen

ForSea går forrest i kampen mod klimaforandringer

23.1.2020
Forfatter: Cecilia Anberg
Foto: Daniel Overbeck

Først installerede ForSea batterier på to af rederiets fartøjer, og nu kan rederiet også kalde sig verdens første, der kun serverer MSC- og ASC- certificerede fisk. Det sker som led i den ønskede udvikling mod at blive et 100% klima-neutralt rederi.

ForSea installerede i 2018 batterier på to af rederiets færger. Dermed blev de verdens første højintensive færgelinje drevet af batterier, og alene i 2019 har ForSea reduceret deres CO2-udslip med 16.000 ton. Men det var ikke nok. Rederiet har et ønske om at blive 100% klima-neutrale, og nu tager de næste skridt i den grønne udvikling.

ForSea kan fra december 2019 kalde sig det første rederi i verden, der kun serverer MSC- og ASC-mærkede fisk og skaldyr.

Først i verden - ForSea går forrest for grøn omstilling

ForSea kan fra december 2019 kalde sig det første rederi i Danmark og Sverige, der er MSC- og ASC-certificeret, og det første rederi i verden, der kun serverer MSC- og ASC-mærkede fisk og skaldyr.

Det betyder, at man som gæst på en af ForSea’s færger, kan være sikker på at få serveret fisk fra bæredygtige opdræt og fiskeri. Fx er restauranten Waves mange friskeretter 100% MSC- og ASC-mærkede.

Hvorfor ønsket om at blive klima-neutrale?

ForSea lever af havet, og derfor ønsker rederiet at beskytte havet, hvor det er muligt. Faktisk lever vi alle sammen af havene, da de producerer omkring halvdelen af al ilt på planeten. Det er derfor afgørende for hele menneskehedens fremtid, at havene har det godt.

Overfiskeri er en af de største trusler mod havene. Næsten 90 procent af verdens fiskebestand er enten totalt udfisket eller overfisket, og det ødelægger den økologiske balance. Så hvis vi ikke vælger bæredygtigt fiskeri, vil kommende generationer slet ikke have muligheden for at kunne vælge fisk.

Den økologiske balance bevares ved ikke at overfiske, beskadige havbunden, skade andre arter eller fiske for små fisk. Og det er netop områder som MSC og ASC kontrollerer.

MSC- og ASC- certificeringen

  • MSC betyder Marine Stewardship Council.
  • ASC betyder Aquaculture Stewardship Council.
  • Det er to nonprofit-organisationer, der kontrollerer vildtfanget samt opdrættet fisk og skaldyr.
  • Kontrolprocessen omfatter bl.a. kontrol af fiskebestande, fiskere, leverandører og særlige procedurer ombord samt uddannelse af personale.
Christina Heinze Johansson

Kommunikation & PR

chj@visitnordsjaelland.com