Hillerød Station

Foto: VisitNordsjælland
Service og information
Øvrige virksomheder
Hillerød Station er Nordsjællands trafikale knudepunkt med tog- og buslinjer til og fra København, og ud i hele regionen. Mange turister kommer rejsende med offentlig transport for at besøge Frederiksborg Slot hele året rundt - for dem er stationen det første møde med slotsbyen Hillerød.
Adresse

Nordre Jernbanevej 37

3400 Hillerød

Kontakt

Telefon:+4570131415

S-tog og Lokalbanen 

Hillerød Station er et centralt trafikknudepunkt for offentlig transport i Nordsjælland. Herfra går der S-togs forbindelse til og fra København og hovedstadsområdet, og Lokalbanen forbinder Hillerød med Frederiksværk/Hundested, Gilleleje/Tisvildeleje og Fredensborg/Helsingør.

Bybusser, lokalbusser og regionalbusser

Hillerød busterminal har lokale bybusser og busforbindelser på tværs af jernbanenettet til hele Nordsjælland. Turister til Frederiksborg Slot kan tage bus 301 mod Ålholmparken  og bus 302 mod Sophienlund og stå af i Slangerupgade ved stoppet Frederiksborg Slot. 

7-Eleven – billetter og lidt godt til rejsen

Mens du venter på tog eller bus kan du opholde dig i den nyrenoverede stationsbygning. Her findes en velassorteret 7-Eleven, hvor du kan købe varme og kolde drikke, sandwicher, pølser, salater, snacks, slik samt blade, magasiner og aviser. 7-Eleven har også billetsalg, så det er her du kan købe togbilletter eller optanke dit rejsekort. Der er også billetautomat på perronen.

Lagkagehuset – bageri, café og turistinspiration

Lagkagehuset på Hillerød Station er både bageri og café. Her kan du sidde i ro og mag med en kop kaffe, te eller kakao samt lækkert bagværk. Eller du kan købe et godt brød med hjem. Lagkagehuset er Turistinspiration for VisitNordsjælland, dvs. at du her gratis kan hente turistmagasinet Kongernes Nordsjælland på dansk og engelsk, bykort over Hillerød og andre større byer i Nordsjælland og et Nordsjællandskort. Lagkagehuset har wi-fi.

Toiletter

Hillerød Station har handicaptoilet/toilet. Adgang koster kr. 5,- hvilket til gengæld sikrer dig et rent og vedligeholdt toilet. Toilettet ligger i den lille bygning ved siden af indgangen til 7-Eleven, udenfor selve stationsbygningen.

Fra stationen og ud i Hillerød

Fra Hillerød Station er der ca. 10 min. gang til Torvet, byens centrum. Du kan vælge at gå ad Vibekevej, lige overfor stationen (følge skiltene) eller gå til højre ad Nordre Jernbanevej til du møder gågaden Helsingørsgade på venstre hånd, en hyggelig handelsgade med mange specialbutikker, bl.a. ChokoladeMageriet.

Følg Helsingørsgade til Torvet, byens hjerte med statuen af Frederik 7. og en fantastisk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. Her har caféer og restauranter udeservering i sommerhalvåret, her er torvemarked på lørdage og loppemarked på søndage. I julemåneden er her både stort juletræ og Julemøllen, en særlig Hillerød tradition.

Fra Torvet kan du fra 15. maj til 15. september sejle med Den Lille Færge ud på Danmarks smukkeste sømil på Slotssøen. Og du kan gå den smukke tur ad Søstien hele vejen rundt om Slotssøen, hele året.

Fortsæt ad Slotsgade mod Frederiksborg Slot. Slotsgade er en travl handelsgade med kædebutikker, specialbutikker, caféer, restauranter, banker m.m. Undervejs passerer du hovedindgangen til SlotsArkaderne, et indendørs shopping center i flere etager med over 60 butikker, et stort supermarked, cafeer og spisesteder. Der er wi-fi i SlotsArkaderne.

Fortsæt ad Slotsgade, for enden ligger Byporten, indgangen til Frederiksborg Slot for gående og cyklister. Bilister henvises til parkeringspladsen ved Møntportvejen.

Se kort over Hillerød

Læs om DOT - Din Offentlige Transport 

Adresse

Nordre Jernbanevej 37

3400 Hillerød

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland