Det sker i Kulturhavn Gilleleje

I Gillelejes store kulturhus - Kulturhavn Gilleleje, er der masser af aktiviteter og arrangementer henover hele året. Følg med her og se hvad der sker.  

Kulturhavn Gilleleje er Nordkystens luftige pulserende samlingssted med bibliotek, biograf, Restaurant Bolværket, udstillinger, musik- og foredrag og meget mere.

Hele året er der masser af arrangementer for hele familien i Kulturhavn Gilleleje og på Gilleleje Bibliotek. Du kan opleve koncerter, udstillinger, foredrag, yoga samt en masse arrangementer for børn.

Læs mere om hvad der sker i Kulturhavn Gilleleje på deres egen hjemmeside

I sommerferien er der lavet et helt specielt program for børn og barnlige sjæle. Følg med her og klik dig videre til spændende oplevelser i Kulturhavn Gilleleje. Der kan ses og opleves meget mere end der er med her på siden. Hop derfor over på deres egen hjemmeside for yderligere information og inspiration til gode oplevelser. 

Sommersjov for børn med Gilleleje Bibliotek og Kulturhavn Gilleleje

Der er ingen grund til at kede sig i sommerferien. I Kulturhavn Gilleleje sker der ting og sager.

Mal på strandsten

Hver mandag og onsdag kl. 11- 12 fra d. 5. -28. juli er der Stenmalerworkshop. Arrangementerne er for alle, der har lyst til at deltage. Husk tørre strandsten.

Alfehave workshop

Den 9. og 13. juli kl. 11-13 er der alfehave workshop. Vi har jord, planter og rekvisitter. Du medbringer en beholder og en god portion fantasi. Arrangementerne er for alle, der har lyst til at deltage.

Oplev "den store tryllekunstner og hans kanin" med Honningbanden

Torsdag d. 22. juli kl. 11-12 er der teater ved Honningbanden. De spiller ”den store tryllekunstner og hans kanin”. Med høj hat og store armbevægelser præsenterer den ”store” tryllekunstner og hans kanin al det snyd og bedrag, som hører til ægte magi.

Børnefestival -  ”Kaos ved Kanalen”

Onsdag d. 4. og torsdag d. 5. august kl. 11-18 afslutter vi sommeren med et brag af en fest, nemlig børnefestivalen ”Kaos ved Kanalen”. En festival for de 3-10 årige og deres familie med musik, gøgl, kreaworkshops og meget mere.

Grundet Corona er tilmelding nødvendig. Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på www.gribskovbib.dk