VisitNordsjælland

Spil golf i Nordsjælland

Tag på golfferie i Nordsjælland, hvor du kan opleve fairways ved smukke søer og i couperet terræn. Nordsjælland er rig på skøn natur og hyggelige overnatningssteder, og uanset hvor du overnatter, er der ikke ret langt til første tee på en af Nordsjællands udfordrende golfbaner. 

Golfbaner sjælland
Foto: VisitNordsjælland

Har du aldrig før prøvet at spille golf, er dit ophold i Nordsjælland måske lige den rette anledning. På denne side kan du få lidt information om spillet, og du kan også se, hvor du kan prøve kræfter med denne udfordrende og traditionsrige sportsgren.

Pay and Play – par 3 

Hvis du aldrig har prøvet at spille golf, så er der rig mulighed for at udfordre familien i dette gamle og traditionsrige spil. Herunder kan du se, hvor du kan spille golf, uden nogen golf erfaring. I kan spille op til 4 personer og hvis I er flere kan I lave to hold, som på golfsprog hedder – bolde. Giv hinanden en god oplevelse på en af de smukke baner – og hvem ved – måske får en af jer en hole in one.

Blomster på engen med biodiversitet står i fuldt flor foran den naturskønne golfbane i Gilleleje Golfklub
Golfbaner

Gilleleje Golfklub - 18 hullers naturbane i nationalparken

Pibe Mølle Golf Golfbane hul 15
Golfbaner

PIBE MØLLE GOLF – golfcentrum i Nordsjælland

Helsinge, Nordsjælland

Asserbo Golf Club
Golfbaner

Asserbo Golf Club

Fredensborg Golf Club
Golfbaner

Fredensborg Golf Club

KONGEGOLF i Nordsjælland: Spil fire førsteklasses golfbaner
Golfbaner

KONGEGOLF i Nordsjælland: Spil fire førsteklasses golfbaner

Gilleleje, Nordsjælland

Vil du opleve mere ?

FAQ

Er det sundt at spille golf?

På en 18 hullers golfrunde vil en spiller typisk tilbagelægge omkring 10 km. og dermed mere end de anbefalede 10.000 skridt om dagen. En runde golf kan derfor forbedre konditionen og have en positiv indflydelse på kolesterolindholdet i blodet. Har du en hjertesygdom, kan golf være en god genoptræningsaktivitet. Golfspillere lever i gennemsnit fem år længere end ikke-golfspillere.

Hvad er et golf handicap?

Et golfhandicap (hcp) viser, hvor god man er. Golfspillerens handicap er et tal, der viser hvor mange slag det forventes at man skal bruge ud over banens par. I golf handler det om at bruge så få slag som mulig for at nå gennem banens huller. Jo lavere handicap man har, jo bedre er man. Når man er nyuddannet starter man ofte med et hcp på 72. Elitespillere har et hcp på omkring 0.


 

Hvordan får man DGU-kort?

For at få et DGU kort kræver det at du tager et Golfkørekort, får et golfhandicap (hcp) og melder sig ind i en golfklub. Golfkørekortet indfører dig i spillet, og uddanner dig i regler, slagteknik, banespil og etikette. Læs mere her: Dansk Golf Union og om golfkørekort.

 

Hvad koster det at spille golf?

Prisen for et medlemskab af en golfklub er meget forskelligt. Søg på golfklubbernes hjemmesider. Her informeres der om priser og typer af medlemskaber. Dertil kommer anskaffelse af køller, jern, bolde og bag (taske til udstyret).

Når du har et golfkørekort, og må spille på andre baner end din hjemmebane, kan du købe greenfee (betaling for en runde golf) i andre klubber. Hvis du kender et medlem, i en anden klub, kan du reducere prisen ved at spille med medlemmet.

Hvad er pay and play?

Hvis du ikke er medlem af en golfklub og ikke har et DGU-kort (Dansk Golf Union) kan du benytte dig af Pay and Play. Her spiller du på klubbernes træningsbaner – par 3 banerne. I enkelte klubber endda på selve den store golfbane. Du booker din golf tid og betaler i golfbanens Proshop eller i klubbens sekretariat.

Hvor lang tid tager en runde golf?

Når 4 spillere går en runde golf på 18 huller tager det ca. 4½ time, men er der færre spillere (2 eller 3) kan det gøres noget hurtigere.

Hvor mange spiller golf i Danmark?

Dansk Golf Unions hjemmeside kan man læse, at golf er en sport der er blevet mere og mere populær gennem årene. Antallet af aktive golfspillere i Danmark er steget siden den første måling i 1936. Her var der 884 medlemmer, fordelt på 9 baner. I 2019 var der 148.570 medlemmer fordelt på 189 baner. Ikke alle golfbaner har 18 huller. Nogle har 9 huller og andre er udelukkende Pay & Play baner. De senere år har golf været placeret i top 5 af mest populære sportsgrene i Danmark.