Musikfestivaler i Nordsjælland Sommerens bedste liveoplevelser
Nordsjælland byder hver sommer på en række spændende musikfestivaler, der tiltrækker både lokale og besøgende. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige.
Foto: Connie Marie Westergaard© VisitNordsjælland
Uanset om du er til pop, rock, klassisk eller upcoming musik, har Nordsjælland en festival, der passer til dine præferencer. Planlæg din sommer og oplev den rige musikalske mangfoldighed, regionen har at byde på.

Foto: Nicolai Hegelund© VisitNordsjælland
Sensommerens store kulturfestival – Folkely i Hundested
Folkely Festivalen i Hundested kombinerer musik, kunst og inspirerende talks og skaber tre uforglemmelige dage i den charmerende havneby. Oplev den unikke stemning, hvor kultur og kreativitet går hånd i hånd på tværs af havn, by og grønne arealer den 20-22. august 2026.

Foto: Musik i Lejet© VisitNordsjælland
Musik i Lejet | Festival i Tisvilde
Musik i Lejet har fundet nye rødder i Vejby – omgivet af bølgende landskaber og lokalt engagement. Her videreføres festivalens sanselige univers med fokus på musik, nærvær og fællesskab i nye rammer, hvor naturen stadig spiller en central rolle.

Foto: Lynæs Surfcenter© VisitNordsjælland
Live i Lynæs | Musik under åben himmel
Kom og vær med til en uforglemmelig sommeroplevelse i Lynæs! Fem fredage henover sommeren fyldes haven ved Lynæs Surfcenter med skøn livemusik under åben himmel.

Foto: Ann Jørgensen© VisitNordsjælland
New Note Festival | 2-dags musikfestival i Hillerød
Lune sensommerdage danner en fin ramme om New Note Festival - en 2-dags musikfestival i Hillerød, som præsenterer ny og interessant up-coming musik fra den danske musikscene.

Foto: Tine Colstrup© VisitNordsjælland
Louisiana Literature Festival
Louisiana Literature Festival er fire dage med litteratur på programmet. Oplev oplæsninger, interviews, lydture, koncerter og performances med danske og internationale navne på Louisiana Museum of Modern Art.

Foto: Frederiksværk Musikfestival© VisitNordsjælland
Frederiksværk Musikfestival – Klassisk Musik i Smukke Omgivelser
Frederiksværk Musikfestival er en af Danmarks største kammermusikfestivaler og finder sted i det historiske Gjethuset i Frederiksværk. Med 13 koncerter i løbet af juli, byder festivalen på et mangfoldigt program med klassisk musik af høj international standard.

Foto: Kamelens Kys© VisitNordsjælland
Kamelfestival i Hundested – Musik, kunst og fællesskab på havnen
Kamelfestivalen på Hundested Havn er en todages oplevelse med fokus på musik, kunst og fællesskab. Festivalen samler publikum på tværs af generationer, der er nysgerrige på den danske musikscene og åbne for nye lydoplevelser.

Foto: Skønne Skævinge© VisitNordsjælland
Skønne Skævinge - Byfest med musik, aktiviteter og fællesskab
Skønne Skævinge er byfesten, hvor musik, underholdning og fællesskab skaber rammen om nogle af sommerens hyggeligste oplevelser. Her kan hele familien nyde koncerter, børneaktiviteter, tivoli og god stemning på en festplads fyldt med liv fra formiddag til aften.

Foto: Fjordlys Festival© VisitNordsjælland
Fjordlys Festival i Frederiksværk- Sommerstemning og musik ved fjorden
Fjordlys Festival samler musik, fællesskab og sommerstemning i Frederiksværk. Festivalen byder på et varieret musikprogram og skaber en hyggelig ramme ved Roskilde Fjord, hvor både lokale og besøgende kan mødes om gode oplevelser.

Foto: Bakkefesten© VisitNordsjælland
Bakkefesten i Gilleleje – En fest for alle
Bakkefesten i Gilleleje er en årlig festival, der samler musikelskere, madentusiaster og feststemte gæster til en uforglemmelig oplevelse. Med et spændende program fyldt med koncerter, underholdning og et livligt marked er der noget for enhver smag.




