VisitNordsjælland

Kirppu Genbrugssupermarked

Gå på jagt efter genbrugsguld hos Kirppu i Hillerød. I det store indendørs loppesupermarked venter mere end 200 stande med brugte ting, gode fund og masser af muligheder for at finde noget, du ikke vidste, du manglede.

Mig selv, Min partner, Venner, Børn
Kirppu Genbrugssupermarked
Hillerød, Nordsjælland
Shopping
Foto: Kirppu© VisitNordsjælland

Danmarks første og største loppesupermarked

Er du vild med loppemarkeder og genbrug, er Kirppu et oplagt sted at gå på opdagelse. Her kan du året rundt tage dig god tid til at kigge blandt de mange stande med brugte varer til både børn og voksne.

Udvalget skifter hele tiden, fordi private sælgere selv fylder deres stande. Derfor ved du aldrig helt, hvad du finder – måske tøj, legetøj, boligtilbehør, bøger eller andre gode loppefund.

Sælg dine egne ting

Hos Kirppu kan du også leje en stand og sælge de ting, du ikke længere bruger. Du bestemmer selv, hvad du vil sælge og til hvilken pris, mens Kirppu står for selve salget i butikken.

Sådan kommer du i gang:

  1. Book en stand i butikken.
  2. Opret prismærker via Mit Kirppu, appen eller mærker fra butikken.
  3. Sæt prismærker på dine varer, og stil dem på din stand.

På den måde kan dine brugte ting få glæde af nye ejere – samtidig med at du får ryddet ud derhjemme.

Praktisk information

Kirppu ligger på Frejasvej i Hillerød bag Netto. Der er åbent alle ugens dage og gratis parkering ved butikken.

Se aktuelle åbningstider, priser på standleje og øvrig information på Kirppus egen hjemmeside.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Frejasvej 32

3400 Hillerød

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com

Nysgerrig på flere oplevelser?