Lynæs

Foto: Halsnæs Kommune

Lynæs ligger, som navnet siger, i ly af de høje skrænter på næsset ved indsejlingen til Isefjord, lige syd for Hundested. Det idylliske fiskerleje er et af Danmarks ældste - i dag flokkes lystsejlere fra Isefjord, Roskilde Fjord og Kattegat i den hyggelige lystbådehavn.

I Lynæs er der masser af hyggelige oplevelser for hele familien. Ved havnen finder du legeplads og en oplevelsesbro for børn, og du kan benytte grill-områderne og 2 shelters med bålsted. Sommeren igennem er der forskellige aktiviteter og musikliv på molen, og får du lyst til en frokost eller lidt lækkert har havnen både spisesteder og et ishus. Så der er al mulig grund til at slå et smut forbi og nyde den gode stemning.

Vidste du for øvrigt, at den berømte Lynæsjolle stammer her fra området?

Sommeraktiviteter i Lynæs

Frisk luft og vind i håret. Når Lyn-X Open byder op til en weekend på vandet vil hele havnen være omdannet til ét stort område med diverse aktiviteter. Tre gange i løbet af sommeren, ruller der film over skærmen under åben himmel og er du mere til god musik og sand mellem tæerne, så tag med på festival i Lynæs eller kom og hør LIVE musik hver fredag aften i haven ved Lynæs Surfcenter. 

Live i Lynæs | Musik under åben himmel

Kom til Lynæs og oplev skøn livemusik i haven hver fredag kl. 20.00.

(Rykket til 30-31. juli 2021) LYST Festival - Årets musikfestival i Lynæs

Har du lyst til god musik, mad over bål, bare tæer og kolde drinks..?...Så er LYST Festival i Lynæs denne sommer lige noget for dig. LYST er en festival for både store og små.

Spisesteder

Lynæs Fisk & Steakhouse er restaurant og fiskebutik i ét og på den kendte restaurant Skipperstuen kan du nyde et gedigen måltid mad, som vores mor lavede den. Om lørdagen bliver der solgt friske fisk fra Isefjord Fisk. Her er fiskene så friske at de er landet direkte fra båden og op på disken. 

Restaurant Skipperstuen

Lynæs- havnen på Næsset, i ly af havet, har altid været et yndet udflugtssted. Her er højt til himlen og udsyn til havet. Skipperstuen er placeret lige på havnekanten med storslået udsigt til Roskilde Fjord.

Lynæs Fisk & Steakhouse

Spis med udsigt til Isefjord, Lynæs strand og det hyggelige havnemiljø.

Overnatning

Når aftenen og trætheden melder sig, kan du sagtens finde et godt sted at sove i og omkring Lynæs. Hvis du er i båd er havnen oplagt, ellers kan du overnatte på bed & breakfast, på camping eller i et af de unikke shelters på havnen. 

Unikke surfshacks i Lynæs

Hos Lynæs Surfcenter kan du nu overnatte i et såkaldt surfshack. Du behøver absolut ikke være hverken surfer eller vandhund for at booke et ophold i hytten, men det hjælper på det hele, hvis du er vild med at kigge på vand.

Lynæs Havn shelters

Overnat i unikke shelters på den lille intime og hyggelige lystbådehavn i Lynæs.

The White House bed and breakfast

I den lille autentiske fiskerby Lynæs, placeret fantastisk på cykel- og vandreruten Fjordstien og kun 3 minutters gang fra strand og havn finder du vo...

Lynæs Havn

Lynæs Havn ligger som naturligt tur mål for sejlere fra Isefjord, Roskilde fjord og Kattegat. Havnen har meget smukke omgivelser og roligt miljø.

Lynæs Camping

Hyggelig campingplads med afslappet atmosfære

Den dejlige natur omkring Lynæs byder op til aktiviteter og her findes også både en børnevenlig badestrand og et af Sjællands bedste surf-steder. Et stort lavvandet område i fjorden er det perfekte sted, også for begyndere, til at prøve kræfter med vandsportens aktiviteter. 

 

Seværdigheder omkring Lynæs

Lynæs Kirke

Lynæs kirke er indviet den 8. september 1901. Kirken er tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen. Kirken er opført af kløvede kampesten. Taget er dækket med røde tegl, hvorimod tårnet, i hvilket der findes en lille 350 pund malm klokke, er dækket af cement.

Lynæs Strand

Omtrent 2 km fra Hundested kommer man til Lynæs Havn, og her ligger Lynæs strand. Bag klitter og lige ud til Isefjord og lige i nærheden finder du det hyggelige og intime havnemiljø.

Valdemar Poulsens Høj

Fra højen bag Lynæs Kirke findes en fantastisk udsigt, som kan nydes sammen med den interessante historie om opfinderen Valdemar Poulsen, som her på bakken udførte sine eksperimenter. Forsøgene førte i 1898 til opfindelsen af telegrafonen - et elektromagnetisk apparatur til optagelse  og a...

Vær aktiv på vandet ...

Hos Lynæs Surfcenter kan du leje udstyr og booke en instruktør, hvis du har mod på at prøve en ny vandsport. Der findes også en lille café hvor du kan få slukket tørsten eller få lidt godt at spise. Der arrangeres kajakture på fjorden og i kanalen i Frederiksværk samt sommerbio under åben himmel, festivaler, hyggelige fællesspisninger med de lokale og meget mere...

Surfing i Nordsjælland

Surfområderne i Nordsjælland hører til blandt Europas bedste ja faktisk ligger et af de allerbedste spots ved Lynæs, få kilometer fra Hundested. Året rundt har du mulighed for at få vind i sejlet og luft under brættet, når du stævner ud fra det smukke område eller langs Nordkysten.

Lynæs Surfcenter - Kom med og få en super dag på havet

Lynæs Surfcenter, ved Lynæs havn, har de bedste rammer for en fed dag på havet. Det enorme lavvandsområde, i den smukke Isefjord, gør det stort set umuligt at komme på dybt vand og drive til havs. Her kan du dyrke kite og windsurfing, ro kajak eller stand-up paddels.