Græsted 2018 Alex Nyborg Madsen Studios1-komprimeret.jpg

Græsted

Foto: Alex Nyborg Madsen

Stationsbyen Græsted ligger lige nord for Gribskov, mellem skoven og Nordkysten. Det er en gammel by, hvor den ældste del omkring kirken, gadekæret og kroen har tydeligt landsbypræg. Græsted, oprindelig Gresholdt, nævnes første gang i Esrum Klosterbog i 1299.

Jernbanen har haft stor betydning for Græsteds udvikling, så det er kun naturligt at Nordsjællands Veterantog har base på Græsted Station. Veterantoget kører hele sommeren og igen omkring jul, og er en populær oplevelse for store som små tog-entusiaster.

Græsted Veterantræf i Pinsen er en årlig begivenhed, som har sat byen på Danmarkskortet. Her kan du opleve mekanik og nostalgi for hele familien, med veteranbiler, dampmaskiner, amerikaner biler, traktor træk og gamle danske håndværk.

Det nærtliggende Esrum Kloster og Møllegård er en spændende familieattraktion med udstillinger, medicinhave, naturlegeplads og mange aktiviteter. Oprindeligt et vældigt klosterkompleks med forbindelser ud til hele Europa. I dag står kun en tiendedel af bygningerne tilbage, men de er stadig fascinerende.

Sov godt og find et dejligt sted at spise

Ophold og mad er en vigtig del af ferien. Vi har samlet udvalget af overnatningsmuligheder og spisesteder i og omkring Græsted her.

Læs mere

Kulturelle oplevelser

Nordsjælland er fuld af spændende oplevelser indenfor kunst, kultur og historie. I nærheden af Græsted kan du opleve dette.

Læs mere

Oplevelser i naturen

Du er midt i den skønne natur tæt på Gribskov, Esrum Sø og den tørlagte Søborg Sø. Cykelrute 33 forbinder dig med Hillerød og Gilleleje, og Pilgrimsruten Tisvildevejen snor sig gennem landskabet.

 

Læs mere