I henhold til naturbeskyttelsesloven er det i  perioden 1. september til 31. maj tilladt at ride på den ubevoksede strandbred, såfremt der er lovlig adgang dertil ad veje eller stier. Hvis der må køre biler på stranden, er det også tilladt at ride dér hele året. Dog er der ikke strande i Nordsjælland hvorpå der må køre biler!

I sommerperioden er det som udgangspunkt ikke tilladt at tage hesten med på stranden. Dog findes der hestebadestrande, hvor det er tilladt at ride på stranden og bade med hesten i juni, juli og august måned. Læs mere og få flere informationer og retningslinjer for ridning på Naturstyrelses hjemmeside.