Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot

Frederiksborg - et unikt renæssanceslot i Norden

Malerisk placeret midt i Slotssøen i Hillerød ligger Frederiksborg Slot, Nordens største renæssanceslot. Dette enestående renæssanceanlæg blev bygget af Christian IV i 1600-tallets første årti, som et udtryk for kongens position som en magtfuld nordeuropæisk monark. Det overdådige pragtslot er rigt på detaljer og imponerende kunsthåndværk, og et besøg giver fin mulighed for at opleve tidligere tiders pomp og pragt.

Det Nationalhistoriske Museum: 500 års danmarkshistorie

Frederiksborg Slot huser Det Nationalhistoriske Museum. Gennem historiske malerier, portrætter, møbler og kunsthåndværk fra forskellige stilperioder fortæller museet 500 års danmarkshistorie. På en tur gennem slottes mange smukke sale møder man konger og dronninger, adelige og borgerlige, begivenheder og epoker som alle har været med til at forme Danmarks udvikling og historie. Med skiftende særudstillinger af dansk og international karakter, faste søndagsomvisninger og familieaktiviteter i skoleferierne sætter museet danmarkshistorien i perspektiv og holder dialogen med fortiden levende.

Det Nationalhistoriske Museum blev oprettet i 1878 på foranledning af Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, efter en ødelæggende slotsbrand i 1859. Museet drives fortsat som en afdeling af Carlsbergfondet.

Riddersalen

Riddersalen er et pragtrum hvor man levende kan forestille sig tidligere tiders kongelige fester. Det overdådigt udskårne træloft har en imponerende detaljerigdom, og væggenes prydes af store gobeliner og regentportrætter, herunder et nyere maleri af 3 generationer: Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Christian.

Audienssalen

I Audienssalen har høj som lav siden 1680’erne kunnet på foretræde for kongen. Salen har et originalt barokinteriør fra Christian V’s tid, en kunstnerisk hyldest til den enevældige konge. Audienssalen genåbnede i maj 2016 efter en omfattende restaurering og fremstår i dag i al sin pragt.

Slotskirken

I den pompøse slotskirke blev de enevældige konger salvede. I dag har også almindelige borgere adgang til gudstjenester og koncerter i det historiske rum. Fra gallerigangen øverst, hvor der løbende ophænges våbenskjolde for elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogsordenen, er der en fantastisk udsigt over kirkerummet.

Portrætsamlingen

Moderne Samling på 3. sal viser portrætter, historiemalerier og møbler fra det 20. og 21. århundrede.
På den måde bliver fortællingen om Danmarks historie ført helt op til nutiden. Rummene er enkle og udgør en tidssvarende baggrund for den moderne portrætkunst.

Børnenes Danmarkshistorie

I Chr. IV’s gamle vinkælder har børnene deres eget univers. Her findes udstillingen ”Chr. IV – barn og konge” med spændende moderne historiemalerier, og her kan man prøve prinsessekjoler og ridderdragter i børnestørrelse, skrive med fjerpen og blæk og deltage i sjove aktiviteter.

Praktisk information

Få information om åbningstider, entré, parkering, tilgængelighed, transport, museumsbutik m.m. her 

Åbningstider

01/11/2016 - 31/03/2017 Mandag - Søndag 11:00 - 15:00
01/04/2017 - 31/10/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
01/11/2017 - 31/03/2018 Mandag - Søndag 11:00 - 15:00

Pris

Børn (6 - 15 år)

20.00 DKK - 20.00 DKK

Voksne

75.00 DKK - 75.00 DKK

Gratis med Copenhagen Card

Gratis

Studerende / pensionister 60+

0 DKK- 60.00 DKK

Familiebillet (2 voksne + 3 børn)

0 DKK- 150.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

Telefon

+45 48260439

Fakta

  • Faciliteter

    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Restaurant/Cafe
    • Medbragt mad tilladt
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Mødefaciliteter
    • Parkeringsplads for busser
  • Klassifikation

    • God adgang
    • Johanneskors
  • Rabatter

    • Copenhagen Card - gratis

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.299077799
Latitude : 55.9335743