Unikke Mødesteder i Nordsjælland
møder konference mødelokaler workshop teambuilding

Unikke Mødesteder på Sjælland: Et netværk, der deler viden, så du får det optimale møde eller konference

Foto: Daniel Overbeck

Der ligger en modig vision bag mødenetværket Unikke Mødesteder i Nordsjælland. En tro på, at mødestederne er stærkere sammen, og at samarbejde i sidste ende giver mødeplanlæggeren en bedre service.

Et modigt spørgsmål

Det startede med et spørgsmål. Er det muligt at få konkurrenter til at mødes? At få dem til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med at skabe unikke oplevelser for deres kunder?

Spørgsmålet blev hurtigt til idéen om at samle de nordsjællandske mødesteder i et netværk. Mødenetværket ”Unikke Mødesteder” så dagens lys. I dag består netværket af flere mødesteder i Nordsjælland. Placeringen spænder fra Frederiksværk mod vest, over Vejby og Helsinge i nord, og når helt ned til Allerød og Hørsholm i syd.

Vil du have et godt tilbud på dit næste møde? Kontakt Unikke Mødesteder.

Er det muligt at få konkurrenter til at mødes? At få dem til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med at skabe unikke oplevelser for deres kunder?

©VisitNordsjællandFoto:Nordsjællands KonferenceCenter

Et samarbejde om at hjælpe kunden

I Unikke Mødesteder er samarbejdet den vigtigste komponent. VisitNordsjælland agerer indgangsport til Nordsjællands mødesteder gennem markedsføring og hjemmeside, og på den måde bliver kundeoplevelsen let og overskuelig.

Det er ikke svært at finde møde- og konferencecentre, der ser fordelen i at gå sammen om markedsføring og udvikling for at styrke sig selv og hinanden. Og jo stærkere et mødested er, desto bedre bliver oplevelsen for mødedeltagere og mødeplanlæggere.

Se alle Unikke Mødesteder i Nordsjælland.

Alsidighed som styrke

Én af styrkerne ved de unikke mødesteder ligger i alsidigheden. Firmaer kan afholde planlægningsmøder, strategiworkshops, konferencer og teambuilding på slotte, i kunstsamlinger, i arkitektonisk nybyggeri, ved havet eller på refugier.

Netværket tilbyder mødelokaler i alle størrelsesordener, fra de helt intime rum til de kæmpestore sportsarenaer, mulighed for overnatning samt at leje hele stedet.

Firmaer kan afholde planlægningsmøder, strategiworkshops, konferencer og teambuilding på slotte, i kunstsamlinger, i arkitektonisk nybyggeri, ved havet eller på refugier.

Hotel Hillerød og Restaurant krydderiet
© VisitNordsjællandFoto: Nikolaj Danielsen
Helenekilde Badehotel
© VisitNordsjællandFoto: Helenekilde Badehotel

Et møde er ikke bare et møde

Det er en forudsætning, at det tekniske fungerer til UG, at maden er tilberedt af dygtige kokke, og at lokalerne er indbydende. Men nogle gange skal der endnu mere til for at inspirere en gruppe mødedeltagere.

Som facilitator af netværket hjælper VisitNordsjælland med at dele kontakt og information om oplevelser, som mødeplanlæggerne kan sende deres medarbejdere ud på, mens dagens vigtige arbejde fordøjes.

Det kan være, mødedeltagerne skal ud at cykle i UNESCO verdensarv? Eller på bådtur på Danmarks største sø? Måske skal de på kunstrundvisning? Mulighederne er ligeså store som Nordsjælland.

Helenekilde Badehotel

©VisitNordsjællandFoto:Helenekilde Badehotel

Årlige samlinger holder mødestederne på tæerne

Repræsentanter fra møde- og konferencestederne samles flere gange årligt og indgår i samarbejder på tværs, udveksler erfaringer og tager sammen på messer.

På den måde er de en del af en aktiv udvikling, hvor kundens muligheder hele tiden bliver diskuteret og udfordret, for der er mange måder at holde et møde eller en konference på. Fælles for netværket, er, at det skal være unikt.

Hvordan skal dit møde se ud? Kontakt Unikke Mødesteder.

Der er mange måder at holde et møde eller en konference på. Fælles for netværket, er, at det skal være unikt.

Anne-Marie von Vultejus
Skal dit næste møde ligge i Nordsjælland? Kontakt os

Forretningsudvikler | Netværksleder | Kontakt: Gribskov

amv@visitnordsjaelland.com