
Oplevelseskort, Nordsjællandskort samt magasin
Mangler du inspiration til din ferie i Nordsjælland? Så gå på opdagelse i feriemagasinet DIT NORDSJÆLLAND samt de fire lokale oplevelseskort for Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød, der på bagsiden inkluderer stort kort over Nordsjælland.
Få fantastiske rejsetips og inspirerende ideer med magasinet DIT NORDSJÆLLAND. Uanset om du ønsker at tilbringe din ferie med en forfriskende badetur på Nordkysten af Sjælland, eller en dejlig cykeltur i naturen, eller måske endda at udforske byernes hyggelige atmosfære eller de berømte historiske slotte, så kan magasinet guide dig til at få dejlige ferieoplevelser.
De fire store oplevelseskort, der på bagsiden inkluderer stort kort over Nordsjælland, giver dig masser af ideer og tips til steder, som du kan besøge og opleve i området. Udover at få information om seværdigheder, tips til ture, shopping, oplevelser, spisesteder og overnatning i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød, kan du også finde cykel- og vandreruter i området på det flotte oversigtskort. Så lad magasinet DIT NORDSJÆLLAND samt de fire kort, være din guide til en dejlig ferie i Nordsjælland.