©  Foto:

Bliv viet ombord på Den Lille Færge M/F Frederiksborg

At blive gift ombord på den lille færge på slotssøen i Hillerød er begyndelsen på en rejse gennem livet - man sejler ud som ugift og kommer tilbage som ægtepar!

Ønsker man at blive gift ombord på den lille færge, lejer man simpelthen hele færgen, det koster 1.000 kr. for en time.
 
Færgen kan også sejle en lille svingom med bryllupsgæsterne på søen, ud fra anløbsbroen ved Slotssø palæet, hvis selskabet holder bryllupsfesten på Slotssø palæet.
 
Færgen kan lejes alle formiddage indtil kl. 10.45 og eftermiddage og aftner fra kl. 17.15. Der er plads til max 26 gæster inkl. det kommende ægtepar og en giftefoged eller præst.
 
Der dækkes op med bløde hynder på bænkene og siderne kan lukkes så ingen sidder i træk. Er det lidt køligt er der tæpper til alle. Der er et lille bord bagerst i færgen med plads til champagne med videre.