En kunstner i Grønlands vildmark
Harald Moltke er især kendt for sine stemningsmættede malerier af nordlyset og de arktiske landskaber. Som deltager i Den Litterære Grønlands Ekspedition (1902-1904) arbejdede han tæt sammen med Knud Rasmussen om at dokumentere både naturen og befolkningen i Grønland.
Kunst og dokumentation
Moltke forenede kunstnerisk sans med et dokumentarisk blik. Hans værker giver et sjældent indblik i livet i Grønland i begyndelsen af det 20. Århundrede og formidler både naturens storhed og menneskenes hverdag.
Foredrag og rundvisning i historiske rammer
Arrangementet indledes med et foredrag om Harald Moltkes liv, kunstneriske virke og deltagelse i de ekspeditioner, der fik afgørende betydning for hans arbejde.
Efterfølgende inviteres I på rundvisning i Knud Rasmussens Hus. Her opleves de originale malerier og aftegninger på nært hold – værker, der stadig præger rummene og bidrager til fortællingen om opdagelsesrejser, kunst og kulturmøder i Arktis.
