©  Foto:

Industrimuseet Frederiks Værk

Frederiksværk er Danmarks første industriby. Kongerne og kanalen har spillet en afgørende rolle.

I Frederiksværk kan du opleve to spændende museer med den samme billet.

I Arsenalet kan du se udstillingen om Frederiksværks spændende industrihistorie. Her kan man se de mange forskellige produkter, der er blevet skabt i løbet af mere end 250 år som industriby. Her finder man også formidlingsporten til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og en hyggelig museumsbutik med børnevenlige souvenirs, is og andre lækkerier.

Krudtværksmuseet er en god forlængelse af besøg i Arsenalet. Her kan man opleve de gamle vanddrevne maskiner, og som noget helt nyt kan man nu kommer med på den spændende podwalk ”Her må du ikke bande! - en sprængfarlig rundvisning på Krudtværket”.

Krudtværket var engang en meget farlig arbejdsplads og en helt unik oplevelse. Man kan selvfølgelig også starte med Krudtværket, hvis det passer bedre.

Frederiksværk er Danmarks første industriby. Kongerne og kanalen har spillet en afgørende rolle.

I midten af 1700-tallet blev Frederiksværk etableret som Danmarks vigtigste militærindustrielle kompleks. Her blev der produceret krudt, kugler og bronzekanoner. Senere overgik støberiet til civil produktion af jernvarer og lavede alt fra gryder, spejle, brændeovne og centralvarmefyr.

På Kobbervalseværket blev kobberet valset til forhudning af skibe og til at lave mønter af. I 1940erne åbnede Det Danske Staalvalseværk, og værket er stadig i dag den mest dominerende virksomhed i byen.