©  Foto:

Fodtur & Sejltur med "Frederikke" - Historien om Frederiksværk kanal

Tag med på søndagsudflugt på Danmarks største sø Arresø. Få et indblik i kanalens historie og betydning for byen på gåturen fra centrum af byen, ad brede å sti gennem skoven og ud til anløbsstedet for turbåden M/S Frederikke. 

Kom med på denne behagelige søndagsudflugt, som både byder på en guidet gåtur og sejltur på Arresø ombord på M/S "Frederikke".

eftermiddagen starter foran 'Palæet' Industri Museet Frederiks Værk og derfra går vi sammen gennem skoven langs den smukke sti ved kanalen. Undervejs fortælles historien om kanalens gravning og dens afgørende betydning for Frederiksværk gennem tiden, samt emner som broen og stigbordet, Agatsliberiet, generalmajor Classens rolle som plantør, og fortæller om Arresødal Slot, som han lod opføre i 1780’erne.

Den guidede tur tager dig fra bymidten af Frederiksværk til bådens anløbssted ved Arresødal, hvor M/S Frederikke er klar til at tage dig en tur ud på Danmarks største sø, Arresø. Sejlturen varer cirka 1 time og byder på en harmonisk kombination af natur- og kulturoplevelser.

  • Dato: 7. juli og 21. juli 2024 kl. 13.30-17.00
  • Pris: Voksen: 175 kr. Børn 45 kr. ex. gebyr | Køb billetter til turen
  • Mødested: Foran 'Palæet', Torvet 1, 3300 Frederiksværk