Skip to content
VisitNordsjælland

Halloween og uhygge i Nordsjælland

Halloween i Nordsjælland byder på gys, græskar og (u)hyggelige oplevelser for både børn og voksne. Tag familien med til Halloween-events, trick or treat og aktiviteter i efterårsferien – eller kast jer ud i de mere skræmmende oplevelser, hvis I tør.

Horrorwalk i Hillerød
Foto: Ann Jørgensen

Find Halloween-events i Nordsjælland

Hvor skal I fejre Halloween i år? Her finder I aktuelle Halloween-arrangementer i Nordsjælland – fra hyggelige aktiviteter for børn og familier til mørke, gys og oplevelser for de modige. Nye arrangementer kommer løbende til, så hold øje med siden frem mod Halloween.

Halloween Veterantoget
© VisitNordsjællandFoto: Nordsjællands Veterantog

Tag med Spøgelsestoget til Halloween i Græsted

Oplev en (u)hyggelig Halloween på Græsted Station, hvor spøgelser, hekse og trolde indtager den gamle station. Tag med Spøgelsestoget gennem det nordsjællandske landskab, udforsk den mystiske krypt under stationen, og nyd den særlige Halloween-stemning i den pyntede vognhal.
Læs mereLæs mere "Tag med Spøgelsestoget til Halloween i Græsted"
Halloween i Hillerød
Foto: VisitNordsjælland

Halloween i SlotsArkaderne – tag på slikjagt med hele familien

Tag børnene med til en (u)hyggelig Halloween i SlotsArkaderne! Klæd jer ud, og gå på jagt efter slik hos centrets butikker, hvor græskar viser vej. Glæd jer også til ansigtsmaling, sjove ballondyr og et møde med slotsmusen Frede. En Halloween-oplevelse fyldt med sjov for de mindste!
Læs mereLæs mere "Halloween i SlotsArkaderne – tag på slikjagt med hele familien"
Græskar til halloween
© VisitNordsjællandFoto: Jill Wellington

Halloweenweekend på Esromgaard 🎃

Tag familien med til en (u)hyggelig halloweenweekend på Esromgaard! Oplev efterårsstemningen på gården, gå på opdagelse blandt græskar, og find det helt perfekte græskar til Halloween. En hyggelig efterårsoplevelse for både store og små.

Læs mereLæs mere "Halloweenweekend på Esromgaard 🎃"
Haunted House - halloween
Foto: cocoparisienne - Pixabay

Halloween i Asserbokrydset 🎃

Gør dig klar til en (u)hyggelig Halloween i Asserbokrydset! Besøg det hjemsøgte spøgelseshus "Haunted House", hvor uhyggelige monstre, edderkopper og grumme overraskelser venter. Kom gerne udklædt, og vær med i konkurrencen om det mest uhyggelige, fantasifulde eller flotteste kostume. Der er slik og sodavand til alle børn.

Læs mereLæs mere "Halloween i Asserbokrydset 🎃"
Spøgelser til halloween
Foto: StoryTaler - Pixabay

Halloweenløb i Ramløse 👻

Tag familien med til et (u)hyggeligt Halloweenløb i Ramløse! Ramløse Spejdergruppe inviterer til en spændende gåtur omkring spejderhytten, hvor der venter masser af gys og overraskelser undervejs. Turen tager cirka 10 minutter, og der er både en rute for mindre børn og en for de større, der tør lidt mere. Nyd den hyggelige Halloween-stemning med mulighed for at købe kaffe, kakao og kage.

Læs mereLæs mere "Halloweenløb i Ramløse 👻"
Græskar
© VisitNordsjællandFoto: Ann Rønholdt

Halloween i gågaden i Fredensborg 🎃

Fredag den 30. Oktober kl. 16.00–20.00 fyldes gågaden i Fredensborg med (u)hyggelig halloweenstemning for hele familien. Glæd jer til sjove aktiviteter, konkurrencer, græskarudsmykning, ansigtsmaling, trick or treat, gyser-rodeo og meget mere. Tag familien med til en festlig eftermiddag og aften fyldt med sjov, gys og halloweenhygge!

Horrorwalk i Hillerød
© VisitNordsjællandFoto: Tine Uffelmann
Horrorwalk i Hillerød
© VisitNordsjællandFoto: Tine Uffelmann

Oplev også dette