Tisvildevejen i Nordsjælland

Foto: Daniel Villadsen

Bliv fanget af historiens vingesus, kom med bag kulisserne i landsbyerne og få store og smukke naturoplevelser på Tisvildevejen.

Esrum-Tisvildevejen
Foto: Daniel Villadsen
Esrum-Tisvildevejen
Foto: Daniel Villadsen

Ruten er en 77 km lang og velafmærket vandrerute, som går gennem store dele af Nationalparken Kongernes Nordsjælland fra Esrum Kloster til Tisvildeleje. Du bliver præsenteret for kendte, gemte og glemte natur- og kulturhistoriske fortællinger.

Ved udvalgte seværdigheder undervejs finder du uddybende formidlingstavler og QR-koder. Ved hjælp af din mobiltelefon og QR-koden, får du vist film med fortællingen om stedet.

I tidligere tider var kirkerne stedet, hvor pilgrimme og vandrere fandt ly og mad på deres færd til helligkilderne. På Tisvildevejen er landsbyerne og kirkerne igen blevet ”fyrtårne” for pilgrimme og vandrere i et nutidigt perspektiv.

At vandre er at finde et fristed, hvor roen kan indfinde sig og tankerne falde på plads.

Seværdigheder på din vej....

Når du går Tisvildevejen kommer du forbi spændende seværdigheder og gennem smuk natur