Næste skridt
Har du en idé til en oplevelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, eller et ønske om at videreudvikle en eksisterende oplevelse, så får du muligheden nu. Vi inviterer til et forløb, hvor du kan få sparring på din idé eller dit oplevelsesprodukt fra faglige eksperter samt fra andre aktører i og omkring nationalparken. Vi hjælper dig med at forfine idéen og udvikle det bedst mulige koncept. De bedste idéer vælges ud og tilbydes hjælp til test og realisering. Undervejs får du 1:1 sparring med et panel af rådgivere og bliver klædt på til at realisere din drøm og vision.
Alle, der kan og vil, kan være med! Du kan være ejer eller ansat i en virksomhed, du kan repræsentere en forening, du kan være offentlig ansat - eller du kan bare være dig selv! Det eneste krav er, at du brænder for nationalparken og de oplevelser, parken tilbyder.