Sankt Hans Aften

Sankt Hans i Nordsjælland | Her kan du se bål og fejre midsommer

Foto: Tine Uffelmann

Det er midsommer og tradition for at vi d. 23. juni fejrer Sankt Hans aften med bål, hygge, god mad og Midsommervisen. Her har vi samlet et overblik, hvor du bl.a. kan se Sankt Hans bål i Nordsjælland 🔥

2025 🔥
 

Sankt Hans aften på Byaasgaard Camping

Skt. Hans & fællesgrill på Byaasgaard. Midsommer skal i 2025 fejres med fællesgrill og bål og dans. Det hele foregår på kanten af Roskilde fjord på Byaasgaard Camping - alle er velkommen på campingpladsen fra kl. 17-23.30. Adresse: Amtsvejen 340, 3390 Hundested

Sankt Hans aften i Lynæs

Kom med til Sankt Hans Aften 2025 på Lynæs Surfcenter! På  Lynæs Madbar dækkes op til sommergrill fra kl. 18 På Strandbaren ved Surfcentret kan du som altid komme uden reservation og kl: 21:30 synges fællessang. Traditionen tro er der selvfølgelig også bål.  Adresse: Lynæs Havnevej 8A, 3390 Hundested

Sankt Hans på Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling fejrer traditionen tro Sankt Hans, søndag den 23. juni kl. 17.30-22.00, hvor alle er velkomne! Med udsigt til den smukke rododendronpark samt skov, mark og strand skal vi ved 20-tiden høre årets Sankt Hans-taler. Efter talen synges Midsommervisen, og hvis vejrforholdene tillader det, er der bål på græsplænen ved museet. Det er også muligt at spise i caféen - husk at book bord. Adresse: Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå

Sankt Hans Aften i Frederiksværk

I Frederiksværk kan du nyde Skt. Hans aften ved Mølledamstorvet.  Båltale ved Anders Bircow, musik med Bamses Nye Venner, Fællessang, Midsommervisen. Bålet tændes af cykelrytter Michael Mørkøv. Salg af drikkevarer og pølser.  Adresse: Mølledamstorvet, Allégade, 3300 Frederiksværk

Sankt Hans aften ved gadekæret i Helsinge

Handelsbyen Helsinge afholder Sankt Hans 2025 ved gadekæret. Der vil være både børnebål og voksenbål. Medbring madkurv eller køb jeres mad to go ved byens mange caféer. Følg med på facebook for tidspunkter. Adresse: Gadekæret, Gadekærvej, 3200 Helsinge

Sankt Hans aften på Liseleje Strand

Sankt Hans aften 2025 i Liseleje starter for børnene I parken fra kl. 17-19, hvor der er små bål i bålfade og mulighed for at riste skumfiduser.  Fra kl. 21 starter festen nede på stranden med bål og båltale. Stjernekoret vil synge for Midsommervisen og de sange, der synges sammen ved bålet. Adresse: Liseleje Strand, Lisehøjvej, 3360 Liseleje.

Sankt Hans aften på Veststranden i Gilleleje

Sankt Hans aften 2025 i Gilleleje starter kl. 17.30-22. Børnebålet tændes kl. 18.45 og det store bål kl. 21.45. Adresse: Veststranden, svinget ved Alfavej, 3250 Gilleleje. 

Skt. Hans fest i Sletten 

Flydende bål, festtelt med forskellige drikke- og madtilbud åbner kl. 16 og grillen klar kl 18. Båltalen holdes kl 20 af byrådsmedlem Per Frost efterfulgt af den traditionelle fællessang "Midsommervisen". Bålet tændes kl. 21 og heksen flyver mod Bloksbjerg. Skt. Hans festen slutter kl. 24. Arrangør Fiskerlejet Slettes Havns Venner.  Adresse: Sletten Havn 1, 3050 Humlebæk. 

Oplev Sankt Hans bål i Nordsjælland
© VisitNordsjællandFoto: Tine Uffelmann
Sankt Hans Aften
Foto: Tine Uffelmann