©  Foto:

Tinggårdens Landhandel

Tinggårdens Landhandel    ligger i en tilhørende længe til Restaurant Tinggården. Her der indrettet en hyggelig landhandel, med mølleri, bageovn og et udvalg af egne varer samt en lille café. 

Her kan du købe hjemmebagt brød, en frokost ret, kaffe og kage samt lækre delikatesser eller andet godt med hjem. 

Landhandel

Den hyggelige landhandel holder åbent hele året rundt. Åbningstiderne varierer fra sommer til vinter. Fra maj til august er der åbent onsdag-søndag og fra september til april er der åbent fredag til søndag. Du finder alt fra delikate oste til skønne sild, lækkert krogmodnet oksekød og færdige salater til dit frokostbord. 

Nyd maden i caféen

Den lille café holder åben mellem kl. 12-17. Her kan du sidde indendørs, i haven, på terrassen eller i den hyggelige bjælkehytte og nyde din mad eller kaffe. Alt mad kan også fås som take-away. 

Pizza fra stenovn

På fredage og lørdage mellem kl. 17-20, kan du hente lækre pizzaer med hjem fra den brændefyrende stenovn. Der serveres to slags surdejspizzaer. Pizzaer kan kun bestilles ved at ringe på tlf.: +454023 8161.