©  Foto:

Påske på Frederiksborg: Kreative oplevelser med tråd, farver og væv

I påskeferien fyldes Frederiksborg af farver, tråde og kreativitet. Børn og familier kan deltage i workshops og aktiviteter inspireret af udstillingen GOBELIN – I tråd med tiden, hvor vævede motiver, mønstre og fortællinger danner rammen om fælles oplevelser.

Kreative aktiviteter inspireret af GOBELIN

I udstillingen GOBELIN – I tråd med tiden fortæller vævede motiver historier gennem farver, mønstre og tråde. Den stemning fortsætter i museets kreative aktiviteter, hvor I kan udforske, hvordan tekstiler kan blive til billeder og fortællinger.

I workshoppen arbejdes der med hænderne, mens idéer udvikler sig fra små eksperimenter til fælles værker. Her kan I undersøge, hvad der sker, når tråde krydser hinanden, og hvordan gentagelser, lag og mønstre kan skabe nye udtryk.

Fællesvæv – et kunstværk, der vokser

  • Væv en del af det fælles værk

I workshoppen kan I være med til at skabe et fælles kunstværk på et stort væv. Hver deltager bidrager med egne farver, mønstre og idéer – måske en stribe, et zigzag eller et helt nyt mønster.

Efterhånden som flere deltager, vokser værket dag for dag og forandrer sig løbende. Et besøg senere i ferien kan derfor give et helt nyt indtryk af det fælles vævede kunstværk.

  • En stor væv i Riddersalen

I Riddersalen kan I også opleve en stor væv, hvor tekstile teknikker og mønstre bliver en del af udstillingens visuelle univers.

Kreativ workshop: Magi med sting og mønstre

  • Prøv kræfter med broderi

I workshoppen kan I arbejde med nål og tråd og eksperimentere med broderi. Inspirationen hentes fra motiver og teknikker i særudstillingen GOBELIN – I tråd med tiden.

Her kan I skabe jeres egne mønstre og arbejde med farver, gentagelser og former. Resultatet bliver et lille broderet kunstværk, som kan tages med hjem.

Familieomvisning i udstillingen GOBELIN

  • På sporet af de gode historier

En familieomvisning føres I ind i udstillingen GOBELIN – I tråd med tiden, hvor fokus er på fortællingerne i de vævede motiver. Undervejs undersøges, hvordan billeder kan bygges op af tråde, lag og gentagelser, og hvordan tekstiler kan bruges til at formidle historier. Omvisningen starter kl. 11.00 og kl. 14.00 hver dag og varer i ca. 35 minutter. Den starter i stueetagen og slutter i Riddersalen, hvor nogle af udstillingens store værker kan opleves.