© Foto:
Gilleleje Bio
På Kulturhavn Gillelejes 1. sal ligger to topmoderne premierebiografer, som spiller film for enhver smag.
Gilleleje Bio består af to sale, hvor der i den ene kan være 137 og i den lille ca. 50. Den lille sal har fleksibel indretning der kan passe til særlige lejligheder. Begge sale er egnede til kørestolsbrugere. Biograferne er på første sal og der er elevator.
Der er et varieret program og der vises flere forestillinger hver dag.
I billetsalget i stuen sælger de frivillige medarbejdere slik, chokolade, sodavand og popcorn. Drikkevarer og slik købt i huset må gerne medtages i biograferne – det gælder også varer fra Restaurant Bolværket.
I skolernes sommerferie er der "Regnvejrs Bio" på dage hvor vejrudsigten lover regn.
Se program og køb billet på Gilleleje Bios hjemmeside.