Dronningmølle

Børnevenlig strand med livredder

Mellem Hornbæk og Gilleleje strækker Dronningmøllebugten sig i en blid bue, som giver plads til en vidunderlig lang, børnevenlig sandstrand. Navnet Dronningmølle, dronningens mølle, stammer fra den vandmølle som i 1588 blev opført tæt ved Esrum Å’s udløb i Kattegat, på en grund som tilhørte Frederik d. 2. hustru, Dronning Sofie. 

 
 

Kort over Dronningmølle

Dronningmølle Strand

I dag er Dronningmølle mest kendt for sin fremragende badestrand, som strækker sig i hele bugtens længde. Vidunderlig, bred sandstrand, hvor vandet kun langsomt bliver dybt, så ungerne trygt kan tumle sig i det lave vand (selvfølgelig under opsyn!) og bagefter bygge de flotteste sandslotte.

Stranden er handicapvenlig, med kørestolsrampe i forbindelse med parkeringspladsen ved Dronningmølle Top Camp. Der er livredderpost på stranden i højsæsonen. 

Begivenheder i Nordsjælland

Find store og små begivenheder for både store og små i Kongernes Nordsjælland