Gå til indhold
Dobbeltværelse-Kokkedal Slot Copenhagen

Hvorfor Kokkedal Slot Copenhagen?

Foto: Kokkedal Slot Copenhagen

Kokkedal Slot Copenhagen blev opført i 1746 som en lystejendom af Christian August lensgreve von Berckentin.

Gemt væk som en lille oase i et grønt område med park, skov og strand i det naturskønne Nordsjælland. Tæt på byen og alligevel diskret beliggende helt for sig selv, med udsigt over Øresund, kig til Hven og nabo til Kokkedal Golfklub.
Her er I langt ude på landet – selvom København centrum kun er en halv time væk.

Ved ankomst står vores mødevært klar til at byde velkommen og servicere jer, og har I behov for aktiviteter tilbyder vi et bredt sortiment af muligheder der primært foregår i den smukke natur uagtet årstiden. Vi tilbyder i begrænset antal gratis udlån af cykler, el-cykler og Me-Movers, mens afmærkede ruter gennem skov og strand giver mulighed for ”walk & talk”.

Skal jeres arrangement være noget helt særligt kan slottet lejes eksklusivt. Vi lukker det hele af kun til jer og I kan frit benytte slottets 59 stilfulde værelser, stemningsfulde bar og lounge, smukke selskabslokale, hyggelige restaurant og overdækket terrasse om sommeren samt den luksuriøs spaafdeling med indendørs pool.

Slottet er medlem af Small Luxury Hotels of the World og modtog i 2016 prisen som Årets Spa gennem Danish Beauty Award.

I 2014 medvirkende Slottet i TV2 programmet "Danmarks dejligste slotshoteller" med tv-vært Cecilie Frøkjær. Programmet gik tæt på både slottet, personale, service og den omkring liggende natur.
 

 

 

Share your wonders: