Skibsklarerergaarden

Træd 150 år tilbage i tiden i Skibsklarerergaarden, Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra Sundtoldstiden.

Huset står så godt som uforandret siden 1780-erne, men stammer fra det 16. århundrede. Stueetagen med butikslokale og skipperstue samt den fornemme skibsklarererbolig på hovedetagen blev gennemgribende restaureret af Nationalmuseet i 1993, og er i dag en del af Helsingør Kommunes Museer.

En duft af tjære og tovværk
Som gæst på museet træder man først ind i skibsprovianteringsbutikken i stueetagen, hvor der dufter af tjære og tovværk. Her kan man købe alt hvad der kunne friste en sømand i fordums tider: urtekram, krydderier, vin, skibsøl, hollandsk genever og lokal brændevin, foruden den berømte Helsingør-hue, sejldug, tovværk, søkort og andre nødvendige sager. ”Udsalg til Skibscapitainer" blev grundlagt af købmand Christian Simmelkier i 1809, og butikken står næsten uforandret siden 1820’erne. Der er gratis entré til butikken.

Skipperstue og Contoir
Ved siden af butikken ses skipperstuen, hvor søfolkene kunne indtage et beskedent måltid med en dram til. I "contoiret" står den store firemandsskrivepult, præcis som skibsklarererkontoret så ud i midten af 1800-tallet.

Skibsklarererens lejlighed
På første sal kan man se hvordan skibsklarereren boede med sin familie. Den private lejlighed står som et fint eksempel på hvordan et velstående borgerhjem i Helsingør så ud mellem 1790 og 1850.

Skipperherberget
På øverste etage kan man se skipperherberget, hvor søfolkene kunne overnatte i tilfælde af længere ophold på grund af forretninger eller skiftende vejr.

Praktiske oplysninger

Adgang: Skibsklarerergaarden kan kun besøges på guidede omvisninger, som normalt holdes hver hele time i åbningstiden. Maksimalt deltagerantal: 20 personer. Ønsker man kun at besøge butikken er der gratis adgang.

Pris: Se nedenfor. OBS! Billetten gælder til alle Helsingør Museer på købsdagen.

Grupper: For skræddersyede gruppebesøg, læs mere her

Åbningstider: Se nedenfor. 1. onsdag i måneden er der ekstra åbent kl. 12 – 20. 

 

Åbningstider / Tidspunkter

02/01/2018 - 30/12/2018 Tirsdag - Fredag, Søndag 12:00 - 16:00
02/01/2018 - 30/12/2018 Lørdag 10:00 - 14:00

Pris

Entré

45.00 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Gruppebillet pr. person (min. 15 pers.)

35.00 DKK

2-dages billet

60.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Strandgade 91
3000 Helsingør

Telefon

+45 4928 1800

Fakta

  • Faciliteter

    • Museumsbutik/Kiosk
    • Museet rummer levendegørelse
  • Samlingernes emne

    • Skibe
    • Kulturhistorie
    • Handel
  • Type

    • Historisk museum
    • Søfartsmuseum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.615012
Latitude : 56.034767