Rungstedlund have og fuglereservat

Rungstedlund have og fuglereservat

Haven og lunden der omgiver Rungstedlund er et fredfyldt naturområde, hvor du kan vandre blandt majestætiske stammer af 250 – 300 år gamle bøgetræer og nyde et utroligt rigt fugleliv. Der er adgang døgnet rundt.

I 1958 tog Karen Blixen initiativ til at omdanne haven og lunden ved Rungstedlund til fuglereservat, for at give trækfuglene et sted at være, og for at bevare et lille stykke dansk natur og historie. Fuglereservatet er i dag under opsyn af Dansk Ornitologisk Forening, som har opsat og passer omkring 200 fuglekasser. Det har betydet, at 40 forskellige fuglearter ruger i lunden.

En spadseretur gennem haven

Du kan begynde ved Karen Blixen Museets hovedindgang. Følger du stien forbi dammen og den hvide bro, kommer du til frugthaven og skærehaven, der en stor del af året forsyner Rungstedlunds stuer med friske blomster. Stien fortsætter gennem lunden, hvor der undervejs findes bænke, som er opkaldt efter fugle eller mennesker, med personlig tilknytning til huset. Stien ender ved lundens højeste punkt, Ewalds Høj, opkaldt efter digteren Johannes Ewald, som opholdt sig på Rungsted Kro i 1700-tallet. Ved foden af højen ligger Karen Blixen begravet, under den store bøg.

Åbningstider / Tidspunkter

01/01/2018 - 31/12/2020 Mandag - Søndag

Pris

Adgang

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst

Telefon

+45 45 57 10 57

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
  • Type

    • Blomsterpark
    • Forstbotanisk have
    • Naturpark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.54343054
Latitude : 55.88342539